Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

Forfatter: Knud Bryn

År: 1888

Forlag: Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

UDK: 621.311

Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
46 Ligesaa havde Forsøgene vist at en 35 Hestes Motor forbrugte, naar den blev belastet med 35 Hestekræfter 800 Liter Gas pr. Hestekraft i Timen, 25 — 924 „ — - - - - 20 — 1020 „ — - — - — 15 — 1200 „ — • — - — Det vil af disse Resultater sees, hvor ufordelagtig Gasmotorerne ar- beide, naar kun en Del af deres Kraft benyttes; de forbruge saaledes ca. 50 pCt. mere Gas pr. Hestekraft, naar kun Halvdelen af deres Maximums- styrke udnyttes. De statistiske Noteringer for de 4 første Maaneder af indeværende Aar udviste efterfølgende Forhold mellem Antallet Lampetimer, beregnede efter 16 Lys’s Lamper, og Gasforbruget: Januar . . 37 215 Lampetimer, 5 267 Kub.-Meter Gas, Februar . . 26 758 — 4 080 „ „ — Marts. . . 33 819 — 5 099 „ „ - April ... 30344 — 4 181 „ „ - Tilsammen 128 136 Lampetimer, 18 627 Kub.-Meter Gas. Herefter har man altsaa i disse 4 Maaneder gjerniemsnitlig erholdt 6,8 Lampetime pr. Kubikmeter. Da man ved Forsøg har konstateret, at man pr. effektiv Hestekraft erholder lidt over 9 Lamper af 16 Lys’s Styrke i Central- stationen samt 7 ude hos Konsumenterne, idet her Ledningstabet kommer méd i Betragtning, saa har man altsaa gjerniemsnitlig brugt 1 Kubikmeter pr. effektiv Hestekraft, hvad der efter ovenstaaende Forsøgsresultater skulde vise, at Gas- motorerne under den almindelige Drift gjerniemsnitlig kun bliver halvt udnyttet. Det er ogsaa let forklarligt, at saa maa blive Tilfældet ved Anvendelse af Gasmotorer som Drivkraft for en Centralstation for elektrisk Lys, da Kraft- forbruget her uafladelig varierer, saa at man kun i de sjeldneste Tilfælde vil kunne have alle Maskiner fuldt udnyttede. Det uheldige Forhold ved Udnyttelsen af Gasmotorerne har man søgt delvis at afhjælpe ved Anvendelsen vaf Akkumulatorer. Dette foregaar paa den Maade, at et paa Centralstationen anbragt Akkumulatorbatteri indskydes for Ladning med Elektricitet i den Tid, da der er brændende et mindre Antal Lamper end de i Gang værende Maskiner kunne underholde- Den paa denne Maade i Akkumulatorerne opsamlede Elektrisitet udnyttes om Natten, idet Maskineriet da stoppes, og Forbruget tilfredsstilles kun ved Hjælp af Akku- mulatorerne. Disse bestod af et Batteri paa 160 Celler af Kotinskys Konstruktion og havde en Effektivitet af ca. 150 Ampéretimer. De havde forøvrigt ikke været saa lang Tid i Brug, at der kunde dømmes noget sikkert om de økono- miske Resultater veel deres Brug eller om deres Varighed. Der krævedes paalidelig Pasning ved deres Ladning, for at de ikke skulde tage Skade, men forøvrigt var man hidindtil meget tilfreds med deres Anvendelse. Det ovenpaapegede uheldige Forhold ved Gasmotorerne har selvfølgelig kun Betydning ligeoverfor Spørgsmaalet om den mere eller mindre heldige Udnyttelse af Gasmotorernes Kraft. Selv med et i denne Henseende uheldig Forhold, vilde der jo ikke være noget iveien for at de kunne konkurrere paa en heldig Maade med Dampkraften. En nøiagtig Sammenligning i denne Henseende forudsætter medtaget Forrentning og Amortisation af de forskjellige Anlægskapitaler samt flere andre Forholde og jeg er for Tiden ikke i Besiddelse af tilstrækkelige Data til at kunne opgjøre en saadan Sammenligning nøiagtig. Da imidlertid under alle Omstændigheder selve Forbruget af Kul respektive Gas udgjør Hovedsagen, vil efterstaaende Sammenligninger være af adskillig Interesse.