Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft
Forfatter: Knud Bryn
År: 1888
Forlag: Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
UDK: 621.311
Reiseindberetning til Kristiania Kommune angaaende amerikanske og europæiske Centralanlæg med Beskrivelse af deres Forhold i teknisk og financiel Henseende samt deres retslige Stilling til Kommunerne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
Ligesaa havde Forsøgene vist at en 35 Hestes Motor forbrugte, naar
den blev belastet med
35 Hestekræfter 800 Liter Gas pr. Hestekraft i Timen,
25 — 924 „ — - - - -
20 — 1020 „ — - — - —
15 — 1200 „ — • — - —
Det vil af disse Resultater sees, hvor ufordelagtig Gasmotorerne ar-
beide, naar kun en Del af deres Kraft benyttes; de forbruge saaledes ca.
50 pCt. mere Gas pr. Hestekraft, naar kun Halvdelen af deres Maximums-
styrke udnyttes.
De statistiske Noteringer for de 4 første Maaneder af indeværende Aar
udviste efterfølgende Forhold mellem Antallet Lampetimer, beregnede efter 16
Lys’s Lamper, og Gasforbruget:
Januar . . 37 215 Lampetimer, 5 267 Kub.-Meter Gas,
Februar . . 26 758 — 4 080 „ „ —
Marts. . . 33 819 — 5 099 „ „ -
April ... 30344 — 4 181 „ „ -
Tilsammen 128 136 Lampetimer, 18 627 Kub.-Meter Gas.
Herefter har man altsaa i disse 4 Maaneder gjerniemsnitlig erholdt 6,8
Lampetime pr. Kubikmeter. Da man ved Forsøg har konstateret, at man pr.
effektiv Hestekraft erholder lidt over 9 Lamper af 16 Lys’s Styrke i Central-
stationen samt 7 ude hos Konsumenterne, idet her Ledningstabet kommer méd
i Betragtning, saa har man altsaa gjerniemsnitlig brugt 1 Kubikmeter pr. effektiv
Hestekraft, hvad der efter ovenstaaende Forsøgsresultater skulde vise, at Gas-
motorerne under den almindelige Drift gjerniemsnitlig kun bliver halvt udnyttet.
Det er ogsaa let forklarligt, at saa maa blive Tilfældet ved Anvendelse af
Gasmotorer som Drivkraft for en Centralstation for elektrisk Lys, da Kraft-
forbruget her uafladelig varierer, saa at man kun i de sjeldneste Tilfælde vil
kunne have alle Maskiner fuldt udnyttede.
Det uheldige Forhold ved Udnyttelsen af Gasmotorerne har man søgt
delvis at afhjælpe ved Anvendelsen vaf Akkumulatorer. Dette foregaar paa
den Maade, at et paa Centralstationen anbragt Akkumulatorbatteri indskydes
for Ladning med Elektricitet i den Tid, da der er brændende et mindre Antal
Lamper end de i Gang værende Maskiner kunne underholde- Den paa denne
Maade i Akkumulatorerne opsamlede Elektrisitet udnyttes om Natten, idet
Maskineriet da stoppes, og Forbruget tilfredsstilles kun ved Hjælp af Akku-
mulatorerne.
Disse bestod af et Batteri paa 160 Celler af Kotinskys Konstruktion
og havde en Effektivitet af ca. 150 Ampéretimer. De havde forøvrigt ikke
været saa lang Tid i Brug, at der kunde dømmes noget sikkert om de økono-
miske Resultater veel deres Brug eller om deres Varighed. Der krævedes
paalidelig Pasning ved deres Ladning, for at de ikke skulde tage Skade, men
forøvrigt var man hidindtil meget tilfreds med deres Anvendelse.
Det ovenpaapegede uheldige Forhold ved Gasmotorerne har selvfølgelig
kun Betydning ligeoverfor Spørgsmaalet om den mere eller mindre heldige
Udnyttelse af Gasmotorernes Kraft. Selv med et i denne Henseende uheldig
Forhold, vilde der jo ikke være noget iveien for at de kunne konkurrere paa
en heldig Maade med Dampkraften.
En nøiagtig Sammenligning i denne Henseende forudsætter medtaget
Forrentning og Amortisation af de forskjellige Anlægskapitaler samt flere andre
Forholde og jeg er for Tiden ikke i Besiddelse af tilstrækkelige Data til at
kunne opgjøre en saadan Sammenligning nøiagtig. Da imidlertid under alle
Omstændigheder selve Forbruget af Kul respektive Gas udgjør Hovedsagen, vil
efterstaaende Sammenligninger være af adskillig Interesse.