Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning Og Elektrisk Drivkraft

52 Ffter den tidligere anvendte Beregning for Gassens Lysevne, nemlig 5 å 6 Kubikfods Konsum pr. Time for et 16 Lys s Gasblus, vil efter Gøteborgs Gaspriser Brugen af Gas eller elektrisk Lys medføre paa det nærmeste de samme Omkostninger. Sandsynligvis er dog Gassen i Virkeligheden kostbarere, da den efter Sigende skulde have en betydelig mindre Lysevne end sædvanlig. Paa den anden Side har man ved Gassen Fordelen af at kunne afstænge Blussene efter Behag og kun betale efter det virkelige Forbrug, medens man for det elektriske Lys maa betale til Kl. 9 hver Aften, hvad enten Lamperne bruges eller ikke. Trods betydelige Ulemper for Konsumenterne ved ikke faa Afbrydelser i Belysningen — den var saaledes stoppet i 2 å 3 Dage under mit Nærvær paa Grund af Maskinskade —, hvorover der selvfølgelig herskede Misfornøielse, fandt dog, saavidt jeg kunde erfare, Konsumenterne ialmindelighed Fordelen ved det elektriske Lys fremfor Gas saa store, at de ikke paa nogen Maade vilde gaa tilbage til denne igjen. For at kunne uddrage af Foretagendet et rimeligt Udbytte, maatte den nuværende Styrelse anvende den største Økonomi i enhver Henseende og benytte Anlægget som det var, uden at kunne paakoste det de høist ønskelige Forbedringer. Aarsregnskabet for 1886—87 udviste følgende Indtægter og Udgifter Indtægter. Kr. Udgifter. Kr. Belysningskonto 30 222,56 Kul, Talg, Olie . . . . 7 424,42 Aflønningskonto 4 6 3 83oo Lampekonto (delvis frie Lamper) 984,14 Omkostningskonto 2 207,oo Styrelsen 1 500,oo Afskrevet paa Anlægskonto 5 858,62 Afdrag paa Gjæld 4 185,38 Dividende 5 pCt 3 425,oo Sum . . . 30 222,56 30 222,56 Anlægget stod ved Regnskab s aarets Udgang i en Værdi af 84 258 Kr. Aktiekapitalen var 68 500 Kr. fordelt paa 137 Aktier å 500 Kr., og den da- værende Gjæld ca 16 000 Kr. Den anden Station havde kun været i Drift i ca. 1 Aar og var anlagt og dreves af Ingeniør Halin. Den var anlagt i omtrent lige saa trange Rum i en Baggaard, som den allerede beskrevne, men den havde et betydelig bedre Maskineri. Dette bestod nemlig af to „Ide“ hurtiggaaende enkeltcylindriske Høitryksmaskiner af samme Slags, som hyppig anvendtes i Amerika. De trak med direkte Remdrift hver sin Edison Dynamo af amerikansk Konstruktion. Kun det ene Sæt af disse Maskiner havde hidindtil været i Brug, det andet Sæt var netop under Opsætning.