Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Betingelserne for Hussvampens Optræden. 33 Svampen end det ydre, og dette hidrører maaske fra, at det indre Granved d. v. s. det, der ligger nærmest Marven, indeholder forholdsvis mere Foraarsved i den enkelte Aarring end det ydre. Nogen tydelig Forskel paa Granens og Fyrrens Splintved med Hensyn til Modstandsdygtighed mod Svamp liar Hartig ikke kunnet paavise. Jordbundens Indflydelse paa Svampens Trivsel tillægges ofte en langt større Betydning end den i Virkeligheden har. I Hovedsagen indskrænker dens Betydning sig til, om den kan afgive Fugtighed til Svampen og Træet eller ej, og man er som oftest i Stand til at forhindre, at Jordens Fugtighed trænger op tilVeddet; den fugtige Luft kan bortledes ved god og stærk Ventilation. Der maa natur- ligvis tages forskellige Forsigtig- hedsregler mod Jordfugtigheden efter Bygningens Beliggenhed og Jordbundens Art.— Om Fylden kan siges noget lignende som om Jordbunden. Til Fyld under Gulv- bræderne anvender man Ler, Sand, almindelig Jord, Aske, Kul- og Kokesslagger etc. Det gælder her udelukkende om at anvende et Materiale, der er tørt, og som ikke let optager Fugtighed fra Luften og Omgivelserne. Det er jo især Naaletræved, der angribes af Svampen, fordi dette særlig anvendes til Bygnings- brug, og naar Svampen angriber Fig. 13. Et Stykke Fyrreved, stærkt destrueret af Hus- svampen ; forneden ses dennes strengformede Mycelium. og gennemvokser Veddet, optager den en Del forskellige Stoffer fra Veddet; først og fremmest Æggehvidestof, som anvendes til Dannelsen af Svampens Celleslim og altsaa betinger dens Vækst og Udvikling, og dernæst Celle- væggens Bestanddele. Endelig optager den ogsaa en De] af Veddets Aske- bestanddele, særlig Kalk og Kiselsyre. Kalken udskilles atter i Korn og Krystaller, som fastholdes af Hyferne, saa at disse ofte under Mikroskopet viser si" tæt besat med smaa Korn, som kan bringes til at forsvinde ved Tilsætning af Saltsyre. E. Rostrup og C. Weismann: Hussvampen. 3