Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
3. Afsnit. Hussvampen.
det bør brændes. Ved Mikroskopets Hjælp kan man, naar man er fortrolig
med Veddets Struktur og Bygning, afgøre, om der endnu findes levende
Hyfer i det lille Stykke Ved, man har for Øje, men en Undersøgelse af
en hel Bjælke eller et Gulv under Mikroskopet er umulig, saa selv om
man anvender et saadant, kan man ikke med Sikkerhed afgøre, om \ eddet
endnu er angrebet af Svamp. — Til Trods for, at Træ, som blot er nogen-
lunde stærkt angrebet af Svamp, er værdiløst som Gavntræ, da det har
mistet sin Bæreevne, ser man dog jævnlig, at angrebet Ved atter anvendes
til Bygningsbrug, efter at det i nogen Tid har været hensat til Tørring,
men dette er et Misbrug, som der bestemt maa advares imod, da Svampen
ofte ikke er bleven dræbt, og derfor hyppigt breder sig, naar Træet atter
kommer under passende Fugtighedsforhold.
Endnu skal kortelig omtales nogle Forhold, som har eller almindeligt
antages at have Indflydelse paa Hussvampens Trivsel. — I Almindelighed
hævdes det, at Træ, der er fældet om Sommeren angribes stærkere
af Svampen end Træ, fældet om Vinteren, og det er en meget udbredt
Mening, at Svampen kun er kommen i en Bygning, fordi der er anvendt
sommerfældet Træ i Bygningen; mangen Haandværker mener endog, at det
Træ, der ikke er fældet i November, December eller til Nød Januar Maaned,
er stærkt udsat for Angreb af Svamp. — Man kan undersøge hvilken
Indflydelse Fældningstiden har paa Veddets Modstandsdygtighed mod Svampe-
angreb ved at lade Svampen angribe sommerfældet og vinterfældet Iræ af
samme Kvalitet under ens Vilkaar og i samme Tidsrum. Uartig har
anstillet saadanne Forsøg med Naaletræ. Af et Stykke vinterfældet
Grantræ havde Svampen fortæret 23.i pCt., medens den i samme lidsrum
af et Stykke sommerfældet Gran havde fortæret 23.8 pCt. Her er altsaa
næsten ingen Forskel. Af vinterfældet Fyr havde Svampen fortæret 13.6 pCt.,
af sommerfældet Fyr 10.6 pCt., altsaa betydelig mindre. Disse Tal er
Middeltal af en hel Række Forsøg, og de viser, at Fældningstiden ikke
har nogen Indflydelse paa Veddets Modstandsdygtighed mod Svampeangreb;
sommerfældet Naaletræ er lige saa godt som vinterfældet, naar Forholdene
iøvrigt er ens, men naturligvis angribes vaadt sommerfældet I ræ stærkere
end tørt vinterfældet, og heri ligger maaske netop en af Grundene til,
at det sommerfældede Træ anses for daarligere end det vinterfældede, thi
det sommerfældede Træ anvendes ofte straks efter Fældningen, medens
det vinterfældede faar Tid til at tørre noget ud før Anvendelsen. Tørt
Træ, som anbringes i fugtigt Rum, angribes meget langsommere end vaadt
Træ paa samme Sted; paa det tørre Træ vokser Myceliet langsomt udefra
ind i Veddet, medens det vaade hurtigt gennemtrænges af Hyferne overalt.
Som man kunde vente angribes Fyrrens Kærne mindre stærkt af
Svampen end Splinten; derimod angribes Granens indre Ved stærkere af