Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
32 3. Afsnit. Hussvampen. det bør brændes. Ved Mikroskopets Hjælp kan man, naar man er fortrolig med Veddets Struktur og Bygning, afgøre, om der endnu findes levende Hyfer i det lille Stykke Ved, man har for Øje, men en Undersøgelse af en hel Bjælke eller et Gulv under Mikroskopet er umulig, saa selv om man anvender et saadant, kan man ikke med Sikkerhed afgøre, om \ eddet endnu er angrebet af Svamp. — Til Trods for, at Træ, som blot er nogen- lunde stærkt angrebet af Svamp, er værdiløst som Gavntræ, da det har mistet sin Bæreevne, ser man dog jævnlig, at angrebet Ved atter anvendes til Bygningsbrug, efter at det i nogen Tid har været hensat til Tørring, men dette er et Misbrug, som der bestemt maa advares imod, da Svampen ofte ikke er bleven dræbt, og derfor hyppigt breder sig, naar Træet atter kommer under passende Fugtighedsforhold. Endnu skal kortelig omtales nogle Forhold, som har eller almindeligt antages at have Indflydelse paa Hussvampens Trivsel. — I Almindelighed hævdes det, at Træ, der er fældet om Sommeren angribes stærkere af Svampen end Træ, fældet om Vinteren, og det er en meget udbredt Mening, at Svampen kun er kommen i en Bygning, fordi der er anvendt sommerfældet Træ i Bygningen; mangen Haandværker mener endog, at det Træ, der ikke er fældet i November, December eller til Nød Januar Maaned, er stærkt udsat for Angreb af Svamp. — Man kan undersøge hvilken Indflydelse Fældningstiden har paa Veddets Modstandsdygtighed mod Svampe- angreb ved at lade Svampen angribe sommerfældet og vinterfældet Iræ af samme Kvalitet under ens Vilkaar og i samme Tidsrum. Uartig har anstillet saadanne Forsøg med Naaletræ. Af et Stykke vinterfældet Grantræ havde Svampen fortæret 23.i pCt., medens den i samme lidsrum af et Stykke sommerfældet Gran havde fortæret 23.8 pCt. Her er altsaa næsten ingen Forskel. Af vinterfældet Fyr havde Svampen fortæret 13.6 pCt., af sommerfældet Fyr 10.6 pCt., altsaa betydelig mindre. Disse Tal er Middeltal af en hel Række Forsøg, og de viser, at Fældningstiden ikke har nogen Indflydelse paa Veddets Modstandsdygtighed mod Svampeangreb; sommerfældet Naaletræ er lige saa godt som vinterfældet, naar Forholdene iøvrigt er ens, men naturligvis angribes vaadt sommerfældet I ræ stærkere end tørt vinterfældet, og heri ligger maaske netop en af Grundene til, at det sommerfældede Træ anses for daarligere end det vinterfældede, thi det sommerfældede Træ anvendes ofte straks efter Fældningen, medens det vinterfældede faar Tid til at tørre noget ud før Anvendelsen. Tørt Træ, som anbringes i fugtigt Rum, angribes meget langsommere end vaadt Træ paa samme Sted; paa det tørre Træ vokser Myceliet langsomt udefra ind i Veddet, medens det vaade hurtigt gennemtrænges af Hyferne overalt. Som man kunde vente angribes Fyrrens Kærne mindre stærkt af Svampen end Splinten; derimod angribes Granens indre Ved stærkere af