Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Betingelserne for Hussvampens Optræden. 31 hvis Vækst hverken aftog eller tiltog, da det bragtes hen paa et mørkere Sted. Derimod er Lyset nødvendigt for at Frugtlegemerne kan dannes. En vigtig Betingelse saavel for Hussvampens som for alle andre Svampes Vækst er, at der findes tilstrækkelig megen og let tilgængelig Fugtighed, da Myceliet fordamper meget Vand, som atter maa erstattes, for at det ikke skal visne hen og dø. Myceliet udtørres hurtigt, fordi der ikke, som hos de højere Planter, findes et beskyttende Lag, der formindsker Fordampningen; men iøvrigt fordamper Vandet ikke lige hurtigt fra de forskellige Former af Myceliet. Hurtigst udtørres det fine, bomuldsagtige Mycelium, som allerede kan dræbes ved i en halv Snes Minutter at udsættes for tør Luft, medens det læderagtige Mycelium og særlig Strengene kan taale lang Tids Udtørring før de visner; ogsaa Sporerne taaler Udtør- ring i længere Tid. Hussvampen optager sit Vandindhold enten fra Luften, fra Jorden eller fra den Genstand, den vokser paa, hvilket jo i de fleste Tilfælde vil sige fra Veddet. I lufttørt Træ paa et tørt Sted kan Svampen ikke vokse, og i Ved, der næsten er lufttørt, vokser den meget langsomt, medens den i Løbet af kort Tid kan gennemtrænge vaadt Træ. Dette er Kends- gerninger, som er bevist ved mange Forsøg, saa man maa ikke lade sig vildlede af, at en tysk Forfatter (Gottgetreu) hævder, at tørt Træ angribes stærkere end vaadt. — Myceliet kan altid dræbes, selv om det er vokset ind i Veddet, naar blot Veddets Vandindhold bringes til at fordampe, saa at Veddet og Omgivelserne bliver tørre; derfor indretter man Ventilation i Huse, da det tørre Lufttræk dels dræber den Svamp, som maaske allerede er til Stede, dels forhindrer, at der kommer ny Svamp. — Hvor længe det varer før et Træstykkes Vandindhold er bragt ned til en saa ringe Mængde, at Svampen ikke kan leve i det, afhænger af mange Forhold, saasom Træ- stykkets Størrelse, oprindelige Vandindhold, Beliggenhed, i hvilken Grad det er angrebet af Svampen, om Trækluften er mer eller mindre fugtig og om den kan komme til at virke direkte paa Veddet. Jo mindre Stykker Veddet er delt i, jo mindre dets Vandindhold er, jo mere tørt det ligger, jo stærkere angrebet og ødelagt af Svampen det er, jo tørrere og varmere Trækluften er og jo hurtigere Luftcirkulationen foregaar, — desto hurtigere tørrer Veddet ud. Man kan følgelig ikke give nogen almindelig Regel for, hvor lang Tid Veddet skal udsættes for Træk for at man med Sikkerhed kan sige, at Myceliet er dræbt, og man maa derfor altid søge at holde sig paa den sikre Side ved ikke at afbryde Udtørringen for tidligt, og man maa erindre, at Myceliet inde i Vedstykket særdeles godt kan være levende, fordi Myceliet uden paa Træet er dræbt. Da man ikke med blotte Øje kan afgøre, om Myceliet inde i Veddet er dræbt eller ej, bør man aldrig anvende Træ, der er eller har været angrebet af Hussvamp, til Gavnbrug;