Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

40 4. Afsnit. Forebyggelse og Bekæmpelse af Hussvampen. Gødning og derfor spredes i et tyndt Lag. — Man glemmer rent, at saavel det angrebne Træ, som den udgravede Jord i de fleste Tilfælde indeholder Masser af Sporer, som rystes af Træet og falder ned paa det friske Tømmer eller føres op i Luften med den svageste Luftstrøm, for at falde ned paa fjernere liggende Steder, hvor Svampen saa efter nogen Tids Forløb viser sig. Og naar den udspredte Jord er bleven tør, føres Sporerne op i Luften med Støvskyerne. Ofte har det angrebne Træ ingen eller saa ringe Værdi, at Ejeren giver det bort til Fattigfolk eller med Glæde ser Børn slæbe af Sted med det. Det bliver saa baaret gennem Gaderne, ind gennem Huse og op ad Trapper, og paa hele Turen falder der Sporer af i store Mængder. Naar saa Træet er havnet i en eller anden Baggaard, bliver det savet og kløvet til Kakkelovnsbrænde, alt imedens der staar en hel Sky af Sporer ud fra det. Hvis Træets Ejer vidste, at han udsætter Bygningerne i stor Omkres for at angribes af Svampen, naar han ikke sørger for at faa det angrebne Træ ødelagt snarest, vilde han næppe give Træet bort. Angrebet Træ maa brændes uden Sønderdeling; den ringe Værdi, det har som Brændsel, giver ingen Berettigelse til at anvende det i Kakkelovnen, naar man ved dets Tildannelse til Kakkelovnsbrænde udspreder Sporer i Mængde. Men saaledes som Forholdene er nu de fleste Steder, brændes Træet ikke paa Stedet; naar man ikke anvender det i andre Bygninger — men det gør man ofte — skæres det op i Kakkelovnsbrænde, lægges til Tørring i nogen Tid og brændes saa, uden at der tænkes paa dets Smitteevne. Og Naboerne kan intet udrette herimod, de maa roligt se paa, at deres Bygninger ud- sættes for Infektion af Sporer, af hvilke en eneste er i Stand til at for- aarsage Udgifter, der kan løbe op i Tusinder af Kroner. Ogsaa Myndig- hederne maa se roligt til; og jævnlig maa de hjælpe til med at udbrede Svampen, idet de maa assistere ved Avktioner over svampebefængt Tømmer. Som Regel vil man ved tilstrækkelig Forsigtighed kunne undgaa at faa Tømmer, der er angrebet af Svamp; men vi gentager, at man kan ikke undgaa at faa Sporer af Svampen ind paa Tømmerpladser, i Huse o. s. v., særlig saa længe der ikke er taget skarpe Forholdsregler overfor den letsindige og tankeløse Behandling af smittefarligt Træ, som nu er almindelig overalt i Landet. Sporerne spirer, som vi ved, naar de kommer i Berøring med visse Stoffer, som fosforsurt Ammoniak, og disse Stoffer tindes i Irin, i humusrig Jord, kort sagt overalt, hvor der tindes forraad- nende Dyre- eller Plantestoffer. Tømmerpladserne forurenes ikke alene af Mennesker, men ogsaa af Hunde, Katte og andre Dyr, som det er vanske- ligt at holde borte derfra.