Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
72 5. Afsnit. Andre Tømmersvampe. Fyrrer i vore Skove; derimod træffes den hyppigt paa vore Tømmerpladser i svensk, finsk og nordtysk Fyrretømmer, der i Midten bliver rødbrunt og mørt, idet al Kærneveddet gennemvæves af Svampens Mycelium. Paa Grund af, at dette særlig følger visse Aarringe, der helt fortæres, opstaar Hulrør, der kunne forskydes som en Kikkert og som har været medvirkende til Navnene »ringskallet« Ved og »Ringflæk«. 7. Rodfordærveren (Polyporus radiciperda) hører ligesom de nærmest foregaaende til Poresvampene, idet dens konsolformede Frugtlegemer, som optræder paa Træernes Rødder, er forsynede med Porer paa Undersiden. Den hører ti) de hyppigste og mest fordærvelige Svampe for vore Skov- træer, især Naaletræer. Hos Rødgran spiller den navnlig en Rolle som Tømmersvamp, idet Svampens Mycelium hos denne Træart vandrer op i selve Stammens Indre og foraarsager Rødmuld i Form af en Kegle, der med sin Spids kan naa højt til Vejrs i Stammen. Selv om den frønnede De] af Stammen bortskæres, bliver der dog let, naar der ikke borttages tilstrækkeligt, noget Mycelium tilbage i den tilsyneladende friske Del, der da under begunstigende Omstændigheder kan fortsætte Væksten i Tømmeret. 8. Egens Labyrintsvamp (Dædalea quercina). Denne i Skoven paa Egestubbe og døde Dele af Egetræer overalt forekommende Svamp fort- sætter sin Vækst i Egetømmeret, hvor dette anbringes paa fugtige Steder, især i Brobygninger og i Jorden nedrammede Stolper, undertiden ogsaa i Egetømmer i Bygninger. Dens Tilværelse i Tømmeret røbes ved at der frembryder Frugtlegemer af samme; disse ere konsolformede, halvkresformede, træfarvede, med labyrintisk formede Blade eller Gange paa Undersiden. Den er dog ikke af videre Betydning. 9. Fyrrens Korkhat (Lenzites sæpiaria) træffes hyppig paa Fyrre- tømmer, hvor dette er anvendt til Stolper, Plankeværker og Stakitter. Frugtlegemerne er konsolformede, ofte stillede i lange Rækker, korkagtige, rustbrune med mørkere, stivhaaret Overside; paa Undersiden findes grenede Skiver eller Blade. Paa mørke Steder antager den ofte monstrøse Former. Den meget lignende Granens Korkhat (Lenzites abietina) afviger fra hin ved at Frugtlegemerne først er filtede, senere glatte og askegraa, samt at Skiverne paa Hattens Underside er blaagraa. Den optræder alene paa Ved af Rødgran og kan i Bygninger, hvor dette er anvendt, gøre en Del Skade, især paa frit stillet Tømmer, Bjælker og Sparreværk, der faar en lignende Beskaffenhed, som Tømmer, der er angrebet af Hus- svamp. I Revner og Sprækker af det angrebne Ved findes Svampens gulbrune Hyfer, og paa Tømmerets Overflade viser sig gulbrune filtede Puder, der efterhaanden omdannes til de beskrevne konsolformede Frugt-