Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
5. Afsnit. Andre Tømmersvampe.
Fyrrer i vore Skove; derimod træffes den hyppigt paa vore Tømmerpladser
i svensk, finsk og nordtysk Fyrretømmer, der i Midten bliver rødbrunt og
mørt, idet al Kærneveddet gennemvæves af Svampens Mycelium. Paa
Grund af, at dette særlig følger visse Aarringe, der helt fortæres, opstaar
Hulrør, der kunne forskydes som en Kikkert og som har været medvirkende
til Navnene »ringskallet« Ved og »Ringflæk«.
7. Rodfordærveren (Polyporus radiciperda) hører ligesom de nærmest
foregaaende til Poresvampene, idet dens konsolformede Frugtlegemer, som
optræder paa Træernes Rødder, er forsynede med Porer paa Undersiden.
Den hører ti) de hyppigste og mest fordærvelige Svampe for vore Skov-
træer, især Naaletræer. Hos Rødgran spiller den navnlig en Rolle som
Tømmersvamp, idet Svampens Mycelium hos denne Træart vandrer op i
selve Stammens Indre og foraarsager Rødmuld i Form af en Kegle, der
med sin Spids kan naa højt til Vejrs i Stammen. Selv om den frønnede
De] af Stammen bortskæres, bliver der dog let, naar der ikke borttages
tilstrækkeligt, noget Mycelium tilbage i den tilsyneladende friske Del, der
da under begunstigende Omstændigheder kan fortsætte Væksten i Tømmeret.
8. Egens Labyrintsvamp (Dædalea quercina). Denne i Skoven paa
Egestubbe og døde Dele af Egetræer overalt forekommende Svamp fort-
sætter sin Vækst i Egetømmeret, hvor dette anbringes paa fugtige Steder,
især i Brobygninger og i Jorden nedrammede Stolper, undertiden ogsaa i
Egetømmer i Bygninger. Dens Tilværelse i Tømmeret røbes ved at der
frembryder Frugtlegemer af samme; disse ere konsolformede, halvkresformede,
træfarvede, med labyrintisk formede Blade eller Gange paa Undersiden.
Den er dog ikke af videre Betydning.
9. Fyrrens Korkhat (Lenzites sæpiaria) træffes hyppig paa Fyrre-
tømmer, hvor dette er anvendt til Stolper, Plankeværker og Stakitter.
Frugtlegemerne er konsolformede, ofte stillede i lange Rækker, korkagtige,
rustbrune med mørkere, stivhaaret Overside; paa Undersiden findes grenede
Skiver eller Blade. Paa mørke Steder antager den ofte monstrøse Former.
Den meget lignende Granens Korkhat (Lenzites abietina) afviger fra
hin ved at Frugtlegemerne først er filtede, senere glatte og askegraa,
samt at Skiverne paa Hattens Underside er blaagraa. Den optræder
alene paa Ved af Rødgran og kan i Bygninger, hvor dette er anvendt,
gøre en Del Skade, især paa frit stillet Tømmer, Bjælker og Sparreværk,
der faar en lignende Beskaffenhed, som Tømmer, der er angrebet af Hus-
svamp. I Revner og Sprækker af det angrebne Ved findes Svampens
gulbrune Hyfer, og paa Tømmerets Overflade viser sig gulbrune filtede
Puder, der efterhaanden omdannes til de beskrevne konsolformede Frugt-