Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
5. Afsnit. Andre Tømmersvampe. 71 Den fordrer en større Fugtighed end Hussvampen for at vokse frodigt, men kan paa den anden Side taale en stærkere Udtørring uden at dræbes. Den synes at vokse hurtigere end Hussvampen og trænger lige saa dybt ind i Veddet, som sædvanlig bliver rødstribet og tilsidst rødbrunt og kul- agtig smuldrende. Bedst synes den at trives paa Fyrretræ. At den op- træder sjældnere i beboede Huse end Hussvampen, skyldes vistnok den Omstændighed, at den kræver langt mere Vand til sin Vækst. 3. Skorpeagtig Poresvamp iPolyporus medulla panis). Den har ligesom den hvide Tømmersvamp et hvidt Frugtlegeme, men dette er næsten træ- agtig haardt, med skarp Begrænsning og uden de lange Myceliestrenge som hos hin, og det bestaar næsten alene af de indtil Vs Tomme lange Rør eller Porer. Den optræder hyppig paa alle Slags frit liggende Tømmer, Plankeværker, Pæle og Stolper, sjældnere paa Bjælker i selve Husene. Da Myceliet kun trænger i ringe Grad ind i Veddet, er den Skade Svampen anretter forholdsvis ringe. 4. Svovlgul Poresvamp (Polyporus sulfureus). Denne og de tre føl- gende Poresvampe spiller kun for saa vidt en Rolle for Tømmeret, som de angriber de i Skoven voksende Træstammer og foraarsager, at disses Indre og saaledes ogsaa det af samme tilhuggede Tømmer bliver frønnet og værdiløst. Farligst bliver det for selveTømmeret til Bygningsbrug, naar My- celiet kun findes svagt udviklet i det fældede Træ, saa at Virkningen paa Tømmeret ikke let opdages; thi naar Træet da ophugges og anvendes til Gavntømmer uden tilstrækkelig Udtørring eller Afsvampning, kan Myce- liet vokse videre i Tømmeret, naar dette anvendes paa fugtige Steder. En videre gaaende Smitte af disse Svampe til andet Tømmer i Bygningen finder dog næppe Sted. Hvad den svovlgule Poresvamp angaar, optræder den især paa Egetræer og er den hyppigste Aarsag til at disse blive rød- muldede, kærneraadne og tilsidst hule. Dens Frugtlegemer er store, kød- dede og bløde, hurtig forgængelige, livlig gule, paa Oversiden rødflammede. Saadanne Frugtlegemer bryder undertiden frem af Egebjælker i Bygninger, naar Tømmeret har indeholdt lidt af Svampevævet fra Skoven. 5. Bøgens Poresvamp eller som den sædvanlig kaldes »Fyrsvamp« (Polyporus fomentarius), er hyppig i Skoven paa ældre liøge, hvis hele Indre bliver hvidfrønnet; men det er dog sjældent, at den fortsætter sin Vækst i det forarbejdede Tømmer, saa at den som egentlig Tømmersvamp ikke spiller nogen videre Rolle. 6. Fyrrens Poresvamp (Polyporus Pini) optræder paa ældre Skovfyr, men er sjælden hos os, da der endnu kun er saa faa tilstrækkeligt gamle