Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5. Afsnit. Andre Tømmersvampe.
71
Den fordrer en større Fugtighed end Hussvampen for at vokse frodigt, men
kan paa den anden Side taale en stærkere Udtørring uden at dræbes.
Den synes at vokse hurtigere end Hussvampen og trænger lige saa dybt
ind i Veddet, som sædvanlig bliver rødstribet og tilsidst rødbrunt og kul-
agtig smuldrende. Bedst synes den at trives paa Fyrretræ. At den op-
træder sjældnere i beboede Huse end Hussvampen, skyldes vistnok den
Omstændighed, at den kræver langt mere Vand til sin Vækst.
3. Skorpeagtig Poresvamp iPolyporus medulla panis). Den har ligesom
den hvide Tømmersvamp et hvidt Frugtlegeme, men dette er næsten træ-
agtig haardt, med skarp Begrænsning og uden de lange Myceliestrenge som
hos hin, og det bestaar næsten alene af de indtil Vs Tomme lange Rør
eller Porer. Den optræder hyppig paa alle Slags frit liggende Tømmer,
Plankeværker, Pæle og Stolper, sjældnere paa Bjælker i selve Husene.
Da Myceliet kun trænger i ringe Grad ind i Veddet, er den Skade Svampen
anretter forholdsvis ringe.
4. Svovlgul Poresvamp (Polyporus sulfureus). Denne og de tre føl-
gende Poresvampe spiller kun for saa vidt en Rolle for Tømmeret, som
de angriber de i Skoven voksende Træstammer og foraarsager, at disses Indre
og saaledes ogsaa det af samme tilhuggede Tømmer bliver frønnet og
værdiløst. Farligst bliver det for selveTømmeret til Bygningsbrug, naar My-
celiet kun findes svagt udviklet i det fældede Træ, saa at Virkningen paa
Tømmeret ikke let opdages; thi naar Træet da ophugges og anvendes til
Gavntømmer uden tilstrækkelig Udtørring eller Afsvampning, kan Myce-
liet vokse videre i Tømmeret, naar dette anvendes paa fugtige Steder.
En videre gaaende Smitte af disse Svampe til andet Tømmer i Bygningen
finder dog næppe Sted. Hvad den svovlgule Poresvamp angaar, optræder
den især paa Egetræer og er den hyppigste Aarsag til at disse blive rød-
muldede, kærneraadne og tilsidst hule. Dens Frugtlegemer er store, kød-
dede og bløde, hurtig forgængelige, livlig gule, paa Oversiden rødflammede.
Saadanne Frugtlegemer bryder undertiden frem af Egebjælker i Bygninger,
naar Tømmeret har indeholdt lidt af Svampevævet fra Skoven.
5. Bøgens Poresvamp eller som den sædvanlig kaldes »Fyrsvamp«
(Polyporus fomentarius), er hyppig i Skoven paa ældre liøge, hvis hele
Indre bliver hvidfrønnet; men det er dog sjældent, at den fortsætter sin
Vækst i det forarbejdede Tømmer, saa at den som egentlig Tømmersvamp
ikke spiller nogen videre Rolle.
6. Fyrrens Poresvamp (Polyporus Pini) optræder paa ældre Skovfyr,
men er sjælden hos os, da der endnu kun er saa faa tilstrækkeligt gamle