Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
5. Afsnit. Andre Tømmersvampe.
som muligt, men har dog fundet det nødvendigt, især for hvem der ogsaa
vil benytte fremmed Literatur, at tilføje de systematiske Navne.
1. Den olivengule Tømmersvamp (Coniophora puteana). Den danner
paa Tømmerets Overflade en tynd, i Begyndelsen jævn og hvidgul Hinde,
som senere bliver mere skorpeagtig, men blød, ujævn paa Grund af talrige
Vorter og Rynker; efterhaanden antager den en snart mere grønliggu],
snart mere olivenbrun Farve, hidrørende fra de talrige Sporer, der danner
et fint Støv paa hele Oversiden; Randen vedbliver dog at være hvid og
flosset. Sporerne ligner i Form og Farve meget Hussvampens, kun er de
lidt større og sædvanlig mere regelmæssigt ovale. Svampen kan opnaa en
betydelig Udstrækning, af flere Fods Længde. Den træffes i Skove paa
dødt Træ, men hyppigere paa forarbejdet Tømmer, saasom Plankeværker,
Stolper, Gulvbræder i Kælderrum, Udhuse og Væksthuse, paa Brønddæksler,
og den kan trives paa de mørkeste
Flg. 14. Strengformet Mycelium og hindeagtigt
Frugtlegeme af den hvide Tømmersvamp (Polyporus
vaporarius), bredende sig over et Bræt.
Steder. Den fordrer næppe saa megen
Fugtighed som Hussvampen for at
trives, men trænger heller ikke saa
dybt ind i Veddet som denne. Det
har ved Forsøgene vist sig vanskeligt
at faa Sporerne til at spire. Den mod-
arbejdes let ved Anvendelse afKarbo-
lineum, Antinonnin og Karburinol.
2. Den hvide Tømmersvamp
(Polyporus vaporarius). Dens Mycelium
danner snehvide, tiltede Strenge, som
har en Del Lighed med Hussvampens
og som baner sig Vej i de Revner
og Spalter, der opstaar i det angrebne
Tømmer. Frugtlegemet danner en
tynd, hvid Hinde eller Skorpe, som
breder sig paa Overfladen af Tøm-
meret og som er bedækket med talrige
Gruber eller kantede Porer, der senere
udvikler sig til korte Rør, hvori de
farveløse Sporer udvikles. Ved sin
vedvarende hvide Farve, sin finere
Bygning og de
nævnte Porer eller
Rør er den let at adskille fra den
egentlige Hussvamp; men den foraarsager lignende Destruktion af Veddet
som denne. Den hvide Tømmersvamp angriber levende Naaletræer i Skoven,
men træffes dog langt oftere paa Hustømmer og er især hyppig paa Bjælker
og Bræder i Væksthuse, hvorfra den endog kan brede sig ud paa Jorden.