Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
70 5. Afsnit. Andre Tømmersvampe. som muligt, men har dog fundet det nødvendigt, især for hvem der ogsaa vil benytte fremmed Literatur, at tilføje de systematiske Navne. 1. Den olivengule Tømmersvamp (Coniophora puteana). Den danner paa Tømmerets Overflade en tynd, i Begyndelsen jævn og hvidgul Hinde, som senere bliver mere skorpeagtig, men blød, ujævn paa Grund af talrige Vorter og Rynker; efterhaanden antager den en snart mere grønliggu], snart mere olivenbrun Farve, hidrørende fra de talrige Sporer, der danner et fint Støv paa hele Oversiden; Randen vedbliver dog at være hvid og flosset. Sporerne ligner i Form og Farve meget Hussvampens, kun er de lidt større og sædvanlig mere regelmæssigt ovale. Svampen kan opnaa en betydelig Udstrækning, af flere Fods Længde. Den træffes i Skove paa dødt Træ, men hyppigere paa forarbejdet Tømmer, saasom Plankeværker, Stolper, Gulvbræder i Kælderrum, Udhuse og Væksthuse, paa Brønddæksler, og den kan trives paa de mørkeste Flg. 14. Strengformet Mycelium og hindeagtigt Frugtlegeme af den hvide Tømmersvamp (Polyporus vaporarius), bredende sig over et Bræt. Steder. Den fordrer næppe saa megen Fugtighed som Hussvampen for at trives, men trænger heller ikke saa dybt ind i Veddet som denne. Det har ved Forsøgene vist sig vanskeligt at faa Sporerne til at spire. Den mod- arbejdes let ved Anvendelse afKarbo- lineum, Antinonnin og Karburinol. 2. Den hvide Tømmersvamp (Polyporus vaporarius). Dens Mycelium danner snehvide, tiltede Strenge, som har en Del Lighed med Hussvampens og som baner sig Vej i de Revner og Spalter, der opstaar i det angrebne Tømmer. Frugtlegemet danner en tynd, hvid Hinde eller Skorpe, som breder sig paa Overfladen af Tøm- meret og som er bedækket med talrige Gruber eller kantede Porer, der senere udvikler sig til korte Rør, hvori de farveløse Sporer udvikles. Ved sin vedvarende hvide Farve, sin finere Bygning og de nævnte Porer eller Rør er den let at adskille fra den egentlige Hussvamp; men den foraarsager lignende Destruktion af Veddet som denne. Den hvide Tømmersvamp angriber levende Naaletræer i Skoven, men træffes dog langt oftere paa Hustømmer og er især hyppig paa Bjælker og Bræder i Væksthuse, hvorfra den endog kan brede sig ud paa Jorden.