Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

15 «Jen mathematlske os nahirvidenskabeligo Dannelse. Dot gaaer her som med en Handelsvare; er der Signing, bliver den bragt til Torvs. Yttrer der sig undertiden nogen Trang til denne Kundskab, er den meget overfladisk og tilfreds- stilles ved en vis lös Halvviden. Det træffer sig ogsaa af og til, at en Skole tilbyder Undervisning i Naturlære, men enten mangler det paa Tid eller paa Lærere. Manglen paa Tid viser sig baade i den længst mulige Udsættelse af denne Undervisnings Begyndelse og i det nsle Timeantal, som da i et enkelt Skoleaar indriiinmes dertil. Mangler det paa Lærere, saa fabrikerer man dem. idet en Lærer i Naturhistorie eller i Mathematik, som endda kummerligt nok besörg'er sit Fag, venskabligt anmodes om at lægge sig lidt efter Physik og Chemi, hvilken Anmodning da ligesaa venskabeligt og sam- vittighedsfuldt efterkommes ved i nogle Maaneder at arbejde sig igjenneni en mere eller mindre slet Skolebog', hvis magre Indhold sjeldent vinder ved at fortolkes af saadanne Lærere; man inaa endda være tilfreds, naar Læreren ikke bortskærer det Rette og foredrager det Urigtige. Der er overhovedet Intet, som saa lidt anfægter enten Forældre eller Skolebe- styrere i Almindelighed som Lærerens sande Dygtighed og Samvittighedsfuldhed. Nogle se AH i at Timen udfyldes, at Børnene beskæftiges, at deres Forhold onder Undervisningen er npaaklageligt. Oui det, der fyldpr Timen og beskæftiger Eleverne, er den Tid og Umage værdt, der ofFres derpaa, om Bornene gia til Undervisningen mod nogen Lyst og med Agtelse for Læreren, henhører til de Ting, som ikke kunne ses paa Uh ret. maales i Lærebøgerne eller læses i Protocol- len og som det vilde koste for meget at komme under Vejr jned. Undervisningen kommer (lerfor ikke sjeklent i Hæn- derne paa Folk, som kun meget overfladisk ere hjemme i deres Fag. For femten til tyve Aar siden maatte man na- turligvis nöjes med saadanne Lærere i Mathematik og- Natur- videnskaberne, der lidt bedre end andre Studenter kunde følte Mathømatikkens Elementer og som ved don bekjondte