Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

Iß Manuductionsvirksomhed fik nogen Routine. De Mænd, som 1 sin Tid have offret sig til dette Lærekald, have Ret og Hævd paa Lærervirksomheden og- fortjene Paaskönnelse, for s aa vi dt de have stræbt at samle de manglende Kund- skaber og indrette Undervisningen efter Tidens Fordringer. Men paa den anden Side kan man billig fordre, at de söge at opretholde deres Kalds Værdighed, at de opmuntre deres Elever til at samle grundige Kundskaber för de kaste sig ind paa den samme Bane, hvor man nu ikke uden Flid og alvorligt Studium kan vente at udrette noget Vi maa med Beklagelse tilstaa, at der i denne Henseende spores større Letsind end tilbørligt; skride vi saaledes frem, kan det en- gang blive tilstrækkelig Anbefaling for en Lærer i Mathema- tik og Naturvidenskaberne, at han har bragt det til at falde igjennem til en elementær Examen. Den, der betroer slue eller andres Born til en Lærer, kan derfor ikke vise Sain- vittighedsfuldhed nok i at söge Oplysning om Vedkommendes Dygtighed; Forældrene kunne ikke være opmærksomme nok paa de Lærere, der vælges af Skolebestyrerne. Vi kunne ikke slutte disse Udsættelser paa Skolernes Behandling af den mathematiske og naturvidenskabelige Un- dervisning uden at tilføje, hvor langt vi ere fra i samme Grad at dadle Alle; der er stor Forskjel, wen vi tröste os dog ikke til ganske at fritage Nogen, för lian ved uiijsre Overvejelse inaatte finde, at Intet af det Anførte passer paa ham. Vi tro ogsaa at burde undgaa en anden Mistydning ved at fralægge os den Formening, at Undervisningen kan betroes Enhver, der har erhvervet den fornødne Kundskabs- masse, uden Hensyn til hans pædagogiske Dygtighed. Det er tveithnod vort ivrigste (jnske, at den Sagkyndige maa kakies til Virksomhed i enhver Retning; den, der altsaa vil være Lærer, maa intet (jjeblik tilsidesætte Lærerkaldets almindelige Fordringer for Indsamlingen af de særegne Kund- skaber. Der er nogen Ana’ogi imellem vor elementære og höj-