Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse
År: 1850
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 30
UDK: 50 math - gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Juristerne have hidtil været eneberettigede til de fleste Em-
beder, som udkræve en grundig videnskabelig' Dannelse, men
Statsslyrelsens tecliniske Del er kun vel Ijent med Teclini-
kere og Statsökonomer. I det oftere nævnte lille Skrift
have vi erindret om, at Juristens hele Studium lurer ham til
Betragtning af den moralske og retslige Side af Livet, medens
de materielle Spörgsmaal kun blive ham fortrolige, for saavidt
de staa i Forbindelse med de almindelige Retsbegreber og
særegne Lovsbestemmelser. Ingen kjender som Juristen de
blot udvortes Betingelser for hvert Næringsbrug, men de
indre, de statsökonomiske Grundsætninger for dets rette Ord-
ning, ere ham aldeles ubekjendte. Det er ikke i Lovbogen
eller 1 de juridiske Forfatteres Skrifter, at man henter Op-
lysning om de Betingelser for en vis Fabriks drift, der enten
ere tilstede eller ville lade sig fremkalde; Juristen ved der-
for ikke ret Besked om Landets raa Producter, om deres
Betydning for Fabrikerne, om de fordelagtigste Midler til
deres Forædling, omFabrikationsgjenstandenes Stilling til den
hele Handel o. s. v. Fabrikernes hele indre Drift, de dertil
fornödne Maskiner og Værktøj, maa være Juristen ligesaa frem-
mede, som de tecliniske Videnskaber, der fore til grundig
Kundskab derom. Med al mulig juridisk Dannelse vil det ikke
altid være muligt at afgjöre, om Toldtariffen trænger til Foran-
dring eller om Forandringen skal ske i den ene Retning eller i
den aldeles modsatte. Juristen studerer ikke de industrielle
og commercielle Forhold i sit eget eller i fremmede Lande,
han mangler endog de videnskabelige Forudsætninger til dette
Studium, end mere vil lian derfor mangle Evne til i denne Hen-
seende at bedönnne Landets Stilling- til andre Lande og til at
lempe Forholdene efter forandrede Omstændigheder. Ju-
risten kjender endelig aldeles intet til Bygningsvæsen, Havne-
anlæg, Vejbygning, Jernbaner o. s. v.; de Spörgsinaal, der
om disse Sager kunne forekomme, ville ofte beröre tecliniske
Forhold, der for fürste Gang komme ham for Öre i det