Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
Fig. 19. 160 Koordinater og Liniers Ligninger. §41. En Ellipse ADBC, Fig 19, er en krum Linie af den Beskaffenhed, at Summen af Afstandene fra to faste Punk- ter F og F til et Punkt M i Linien er lig Summen af Afstandene fra samme to faste Punkter til alle andre Punkter i Linien. F og F kaldes Brændpunkterne, FF B Excentriciteten, FM og FXM Vektorradier. Er den store Halvaxe = AH — a, den lille Halvaxe — DH — b og den halve Excentricitet = FH = FH = c, s aa liar man alts aa FM -j- FMX — FMt F — 2a, DF = AH — a og c — V et2 — &2. Er AB Axe for x og DC Axe for y, saa er Ellipsens Ligning: b ,___________ y — — V «2 — xC- • Denne Ligning viser, at Ordinaterne i Ellipsen og Or- dinaterne i Cirkelen, med Radius lior den store Halvaxe. Fig. 20. hvorved faaes Punkterne P, staa i et konstant Forhold til hinanden saaledes, at Ellipsens er — Gange Cii’kelens for sam- me Værdi af x. Efter dette kan Ellipsen konstrueres paa den Maade, at man slaar to koncentriske Cirkler med Radier lig den store og den lille Halv- axe, deler den ydre Cirkel i et Antal ligestore Dele, trækker til Delepunkterne Radierne CM, CMi o. s. v. og fælder fra De- lepunkterne m, ... i den lille Cirkel Perpendikulærer paa Ordinaterne for Punkterne M, M, . . . i den store Cirkel, Q og B i Ellipsen. Fig. 21. En anden Maade at kon- struere Ellipsen paa følger ligefrem af Def'finitionen. Har man bestemt Brænd- punkterne F og F , Fig- 21, saa tages i Passeren en vilkaarlig Del af den store Axe, t. Exp. AD, hvormed beskrives Buer med Brænd- punkterne som Centre; der-