Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

202 Trigonometrisk Høidemaaling. ning af 1 paa 100 o. s. v. Den øvre Del bruges, naarGjen- standen ligger høiere, den nederste, naar den ligger lavere end Iagttagerens Standpunkt. Den høire Del af Skalaen tilhører Sigtehullerne x og 1, og benyttes, naar Gjenstanden h&K61" saa høit eller lavt, at den høire Side ei strækker til. Observerer man nu ved Sigtning gjennem a en Gjenstand i Flugt med den øverste Kant af 2det sorte Feldt, mærket 50, saa har Linien en Stigning af 1 paa 50. Er dens Afstand 300 Fod, saa er altsaa dens Høide over Iagttageren = 6 Fod. . øv Instrumentets Speil maa st aa lodret, naar Pendelen hænger frit. Dette prøves saaledes: Paa et Træ anbringes et Mærke. Ved et andet Træ et Stykke borte holdes Instrumentet saa høit, at man ser Mærket i Flugt med Billedet af den midterste horizontale Streg AB. I denne Høide sættes et Mærke. Nu gaar man til det første Træ, og holder Instrumentet i Høide med Mærket. Mærket paa det andet maa da vise sig i Høide med AB, dersom Instrumentet er rigtigt. §60. Trigonometrisk Høidemaaling. Skal man fra C maale Høiden AB (Fig. 118), saa maales med Theodolith (§ 54) Vinkelen x, og man har: AB = AC. Tang. x. AC kan findes ved Fig. 118. B Maalebordsoperationer (Pag. 194). Er AC meget stor, saa har Jord- overfladens Krumning og Refrak- tionen Indflydelse. Paa Grund af den første viser nemlig en fjern Gjenstand sig lavere, end den er, og paa Grund af Refraktionen (Lys- straalernes Brydning i Luften) viser den sig høiere, end den er. 1. Jordoverfladens Krumning. AB (Fig. 119) betegner et Stykke af Jordoverfladen, C Jordens Centrum og C A = r Længden af Jordradien. Fra A skal man lig. 119. maale Høiden af BJD. To Punkters Høi- D deforskjel er nu det Samme som For- skjellen i deres Afstand fra Jordens Centrum. Betegner AE en horizontal Linie gjennem A, saa vil E synes at • / ligge i Høide med A, medens det i Vir- • / keligheden ligger Stykket EB høiere. - V / Saameget synes altsaa hvert Punkt i - BJD trykket ned paa Grund af Krumnin- - gen af Jordoverfladen. EB kaldes H o ri- - zontens Depression. Dens Størrelse ■./ 1 AB* G& er EB = -^-------- 2 r Den voxer altsaa med Afstanden AB.