Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Trigonometrisk Høidemaaling. 203 I Trianglet DEA kan stedse Vinkelen DEA ansees for 90°, ligeledes kan AE ansees for i Længde = Buen AB. Man har alts aa: DE = AE. Tang, x — AB . x. Man maaler altsaa [_ x og AB. Til DE adderes EB, saa har man Høideforskj ellen mellem D og A. 2. Lysstraalernes Refraktion. Paa Grund af Luftens forskjellige Tæthed gaar Lyset ikke ret frem, men i en krum Linie, der vender sin hvælvede Side fra Jorden. En Lysstraale fra D (Fig. 120) Fig. 120. beskriver altsaa Buen DA, og en Iagttager f. i A tror, at den kommer i Retningen GA. -'■'"jn D synes altsaa løftet op til G. Man har nu fundet, at Vinkelen (Refraktionsvinkelen) • GAD = -4(7.2.0,0653. Er AE en horizon- ; ; tal Linie gjennem A, saa maa man fra deu I / maalte Vinkel GAE trække GAD. / Udføres Rettelsen for Refraktion og De- pression, saa er Høideforskjellen: Cf AB* DB = AB . Tang. {GAE — ACB . 0,0653) + -g- ——— A nm. Refraktionsvinkelens Størrelse varierer for Resten efter Luftens Temperatur, Dagstiden o. s. v. og kan van- skelig bestemmes med nogen Sikkerhed, især paa Afstande over 10,000 Fod. Disse undgaaes derfor. Tabel over Depressionens og Refraktionens Indflydelse paa Høiden for Afstande af hver 300 Fod. 300 600 900 1200 1500 1800 2100 2400 2700 3000 3300 3600 0,002 0,009 0,020 0,035 0,055 0,079 0,109 0,142 0,179 0,222 0,268 0,319 0,000 0,002 0,003 0,005 0,009 0,013 0,018 0,023 0,029 0,035 0,043 0,051 3900 4200 4500 4800 5100 5400 5700 6000 6300 6600 6900 7200 0,315 0,415 0,499 0,568 0,641 0,719 0,801 0,887 0,978 1,074 1,174 1,278 0,060 0,069 0,079 0,090 0,103 0,115 0,128 0,142 0,157 0,173 0,190 0,207 7500 7800 8100 8400 8700 9000 9300 9600 9900 10200 10500 10800 1,387 1,500 1,617 1,739 1,866 1,997 2,132 2,272 2,416 2,565 2,718 2,875 0,226 0,244 0,264 0,284 0,305 0,327 0,349 0,372 0,396 0,421 0,446 0,472