Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

204 Barometrisk Høidemaaling, Nivellering. §61. Barometrisk Høidemaaling. Luftens Tæthed og Tryk aftager, eftersom man kom- mer høiere tilveirs. Luftens Tryk maales ved Barometret med hvis Kvik.ølvhøide det er proportionalt. Betegner B og b Barometrets Kvivsølvhøide, udtrykt i f. Ex.' Millimetre elier Tommer for to forskjellige Steder, saa findes deres Høideforskjel H i Meter ved følgende Formel: BL = 18336 (Log. B — Log. &). Anm. Paa Kviksølvhøiden har Luftens Varmegrad Ind- flydelse. Ligeledes paa Grund af Jordens Flad- trykning ved Polerne, Jordradiens Længde og Polhøiden, Tages disse Størrelser med i Bereg- ningen, saa faaes: H= 18336 . (1 + «. Cos. M (1 +^s) | (1 + ^) • L°K- [(’ + ir') f ]+o.8«86 • 71 livor r betegner Jordradien i Meter a = 0,002845 11 og Luftens Temperatur paa de to Steder, rt og r2 Kviksølvets Temperatur, p Stedets Polhøide. 77 Man maa nu først beregne H med Udeladelse af — r U paa høire Side. Den fundne Værdi indsættes i — , deraf T 7 faaes en nøiagtigere Værdi for JEL. Nivellering. Dertil udfordres: et Sigteredskab, hvormed man kan sigte h ori z o ntalt, samt en inddelt Stang Niveller- stang, dei' opstilles lodret i de Punkter, hvis Høidefor- skjel søges. §62. Sigteredskaber. 2. Wredes Nivellerspeil (Pag. 201) giver en horizon- tal Sigtelinie, naar man Fig. 121. sigter gjennem Skalaens midterste Hul forbi Bille- S det af den midterste hori- zontale Streg. . . . 2. Vandrøret (Fig. 121) Sin simP^este Form et Blikrør AB, der ved en Hylse i C kan fæstes paa et Stativ eller en Stok^ Ved A og B