Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Retliniet Bevægelse.
259
Er Legemets Begyndelseshastighed = c, saa
er for tiltagende Hastighed, naar Akcelerationen = f:
• v2 — c2
v = c + /Z; s = ci + |/if2; s — —%7~
og for aftagende Hastighed
c2 — v2
v = c~ft\ s = ct — ^ft2-, s = -—•
Et Legemes Vægt er det Tryk, som det paa Grund
af Tyngdens Virkning udøver mod sit Underlag. Vægt-
eenheden er 1 der er Vægten af Kubikfod Vand af
største Tæthed ved 4° R. — Er Q et Legemes Vægt, P den
paa det virkende Kraft, f dens Akceleration, g Tyngdens
Akceleration, saa er:
P Q P
y = altsaa/’=^.^.
Q
kaldes Legemets Masse og betegnes med M.
Som Masseenhed bruges Massen af g %.
Er et Legemes Vægt Q, og det i t Sekunder paavirkes
af en Kraft P, saa er:
P
den opnaaede Hastighed v = q . g . t,
Q v
den anvendte Tid i = —
9 1
P v2
det gjennemløbne Rum. s = | q . g . ft — M. %p •
Qv*
Deraf faaes Ps = Mv2 = , der kaldes Legemets
levende Kraft. Ps er Kraftens Arbeide. Lader man Kraf-
ten P virke stoppende paa Legemet Q med Hastigheden v,
faar man ogsaa samme Udtryk for Arbeidet. Levende
Kraft kan derfor siges at være den Evne til at udføre me-
kanisk Arbeide, der bor hos et i Bevægelse værende Le-
geme. Som Arbeidseenhed bruges Pundfod, der er det
Arbeide, som medgaar for at løfte 1 1? 1 Fod. Et
Arbeide = 485 Pundfod pr. Sek. kaldes en Hestekraft.
(Se Tabellen Pag. 261).
I følgende Tabel findes hver af de 4 Størrelser v, f, t
og s udtrykte ved 2 af nem, samt Formler for frit Fald;
g er regnet efter Christianias Polhøide.