Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
Retliniet Bevægelse. 259 Er Legemets Begyndelseshastighed = c, saa er for tiltagende Hastighed, naar Akcelerationen = f: • v2 — c2 v = c + /Z; s = ci + |/if2; s — —%7~ og for aftagende Hastighed c2 — v2 v = c~ft\ s = ct — ^ft2-, s = -—• Et Legemes Vægt er det Tryk, som det paa Grund af Tyngdens Virkning udøver mod sit Underlag. Vægt- eenheden er 1 der er Vægten af Kubikfod Vand af største Tæthed ved 4° R. — Er Q et Legemes Vægt, P den paa det virkende Kraft, f dens Akceleration, g Tyngdens Akceleration, saa er: P Q P y = altsaa/’=^.^. Q kaldes Legemets Masse og betegnes med M. Som Masseenhed bruges Massen af g %. Er et Legemes Vægt Q, og det i t Sekunder paavirkes af en Kraft P, saa er: P den opnaaede Hastighed v = q . g . t, Q v den anvendte Tid i = — 9 1 P v2 det gjennemløbne Rum. s = | q . g . ft — M. %p • Qv* Deraf faaes Ps = Mv2 = , der kaldes Legemets levende Kraft. Ps er Kraftens Arbeide. Lader man Kraf- ten P virke stoppende paa Legemet Q med Hastigheden v, faar man ogsaa samme Udtryk for Arbeidet. Levende Kraft kan derfor siges at være den Evne til at udføre me- kanisk Arbeide, der bor hos et i Bevægelse værende Le- geme. Som Arbeidseenhed bruges Pundfod, der er det Arbeide, som medgaar for at løfte 1 1? 1 Fod. Et Arbeide = 485 Pundfod pr. Sek. kaldes en Hestekraft. (Se Tabellen Pag. 261). I følgende Tabel findes hver af de 4 Størrelser v, f, t og s udtrykte ved 2 af nem, samt Formler for frit Fald; g er regnet efter Christianias Polhøide.