Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Kastebevægelse, Omdreiningsbevægelse. 267 c2. Sin. 2cp 2002. Sin.2 30 Kastehøiden =------%----=-----— 1601 od. c2. Sin. 2cp 2002 . Sin. 60 4 J Kastevidden —------~~— —------31 25 — U08,4Fod. 2c . Sin. <p 400 . Sin. 30 Flyvetiden t —----------=-----gfoK “Sekund. Fig. 200. Omdreiningsbevægelse. Dreier et Legeme, Fig. 200, sig om Punktet JL, saa vil Linien AB efter 1 Sekund indtage Stillingen AC. De for- skj ellige Punkter af den ville have forskjellig Hastighed. Ha- stigheden af det Punkt, D, der ligger iAfstanden 1 fra Omdreiningspunktet A, kal- des Legemets Vin kelhastig- hed— w. Ér5’s Hastighed = v saa er v — n. AB. Vinkelhastigheden benævnes jevn, tiltagende, aftagende ligesom den retliniede Bevægelse (Pag. 258). Vinkel- accelerationen er den Tilvæxt eller Aftagelse i Vinkel- hastighed, som Legemet modtager i Tidsenheden. AB er en vægtløs Stang, Fig. 201, der, paavir- Fig. 201 ket af Kraften P dreier sig . . C D om A. Massen m i C kan, 1 uden at Bevægelsen foran- dres, flyttes til D, naar dens Størrelse formindskes til: (35)'- Omvendt, hvis Massen »i, befinder sig i D, saa kan den flyttes til C, naar den forøges til: 1AD\ 2 Har man en vægtig Stang, der paavirket af en Kraft dreier sig om en Axe, saa kan hvert enkelt Masseelement m; ; o. s. v. tænkes flyttet til Afstanden 1, f. Ex. 1 Fod, fra A, naar dets Størrelse forandres til 7næ2; mAxv\ m^x\. o. s. v. hvor x, xx, x^ o. s.v. er hvert Elements Afstand fra Omdreiningspunktet. Istedetfor den over hele Stangen fordelte Masse M faaes da i Afstanden 1 fra A en Masse: T— mx2 + niiXi2 + m2x^ + ...— 2mx2, der kaldes Legemets Træghedsmoment med Hen- syn paa en paa Stangen lodret staaende Axe gjennem A.