Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

398 Lokomotivets Trækkraft. Til Bestemmelse af px har man =^(10V« -22). „ — Trykket i Dampkjedelen (i Regelen 120 % pr. a — Admissionen i Procent af Kolbeslagets Længde, al- mindelig = 50 °/o; max = 70 %. „ Betegner Z1 Lokomotivets Vægt med Vandfylling, saa har man til omtrentlig Bestemmelse af Q efter Redtenbacher: 2 for Personlokomotiver med 2 Drivhjul — 0,45 å 0,5. Q „ Godslokomotiver m. 4 kuplede Do. — 0,60 — 0,73. Q „ Do. med samtlige Hjul kuplede = 1. Den Last, et Lokomotiv kan trække opover en bestemt Stigning/kan udtrykkes ved Formelen: T______. L 1 “ G+W~ hvor T — Nettolast i Ton Z — Lokomotivets Trækkraft i U, bestemt efter ovenstaaende Formel. G — Tyngdekraften i U' pr- Ton = 2200 X — (Stig- ningsforholdet) efter Tabel II foregaaentje Side. W = Modstand paa horizontal Bane bestemt efter 4 Hl - L — Lokomotivets og Tenderens Vægt i Ton. S 113 Kurvers og Stigningers Indflydelse paa Drifts- omkostningerne. Stigningsvinkelen i en Kurve bør formindskes saa me- get, at den ved Kurven forøgede Modstand er lig Virkningen af den Del af Tyngdekraften, som bliver ophævet ved den mindre Stigningsvinkel. Driftsomko siningerne (forsaavidt de staa i direkte Forhold til en Banestræknings Transportevne) ved en Krumning ere de samme som ved en lige, horizontal Bane, naar dennes Længde bliver forøget paa hver Grad af Krumningen (Centrivinkelen). Er f. Ex. Krumningen = 45° 1 altsaa Banelængden Radien = 3000' / = 2355'