Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
496 Bestemmelse af Expansionsgraden.
der indsættes for 3 i Formel I, Side 492. Giver da ikke
denne for jVj en Værdi lig den halve Bruttoeffekt med an-
tagne Værdier af -y og , saa maa disse noget forandres.
Bestemmelse af Expansionsgraden. Den fordelagtigste
Værdi af denne skal gjøre Effekten JVj med givne Værdier
af Q og p til et Maximum. Man bestemmei’ derfor i Lig-
ning I, Side 457, Differentialforholdet af Ni med Hensyn paa
a • i a\ ~ % i a \ %
-j- og sætter dette lig Nul, nemlig: —p +<?
— 0, der giver den fordelagtigste Fyldingsgrad:
a lcl\W
~l=\p) '
For de Woolfske Maskiner med Expansion i lille Cy-
linder findes paa samme Maade:
At a __M 1 0,9
Det er maaske i Praxis dog ikke raadeligt at drive
Expansionen fuldt saa langt, som disse Formler, efter hvilke
nedenstaaende Tabel er udregnet, angive, eller man bør
regne en rundelig Værdi af Modtrykket q.
g p 8 101 6 10 4 10 3 10 25 ICO 2 10 15 100
Fyl dings- a | grady 0,818 "0,742 0,438 0,338 0,287 '0,235 0,181
a 1 5 4 3 2 1 •
Trykforhold — 10 100 100 100 100 100
a Fyldingsgrad -y 0,126 0,067 0,058 0,043 0,030 0,016
Disse Tabeller vise, at stor Expansion helst anvendes
i Forbindelse med høit Damptryk, og man danner sig et
korrekt Udtryk foi' Fordelen herved, naar man opstiller
Forholdet mellem de til samme Tryk reducerede Damp-
mængder Q og Qi af Begyndelsesspæiidigliederne p og Pi,
a
der, med den fordelagtigste Fylding -j, give samme Effekt
jVj, nemlig (efter Formel I, Side 457):