Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

526. Maskindeles Konstruktion. I den nyere Tid anvendes ofte Propellere med sti- gende Stigning, idet den i Agterkant af Bladene er indtil | større end i Forkant. Dersom AFC, Fig. 348, er et Blad af en Propeller, AF Bladets Agterkant, Linien AG Skjæringslinien mellem Propellerens vii’kende Flade og den med. Bosset koncentriske Cylinderflade ABC, saa kan man sætte: 2Zr?r V p—p. Log. nat. (1 + æ hvor p og pt ere største og mindste Stigning, l Propelle- rens Længde og r Cylinderfladen ABCs Afstand fra Centret. Propellere med stigende Stigning forholde sig temmelig nær, som om de havde den største Stigning hele Veien, men Bladene blive stærkere. Exempel. Et Fartøis Længde i Vandlinien er L — 130', Middelspantareal M = 100 □' med Deplacement JD = 10000 Kubikfod, og største Bredde b == 20' (engelsk). Diameteren af dens Propeller = 6|', dens Længde 1 == 1' og Antal Blade m = 3. Fartøiet skal gjøre en Fart af 8 Knob = 13,12' pr. Sekund. Hvor stor bliver Propellerens Stigning, samt hvor mange Omclreininger maa den gjøre pr. Minut, naar man sætter den virkelige Slip s = 45 % af c = 5,906' og hvad bliver Maskinens effektive Heste- kraft.