Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Maskindeles Konstruktion. 525 At = -5- A til -5- A O u 7_ A P m ~ (li2 — r2) Tang, a = -^ E 60 .s K p .n ' hvori Bogstaverne have følgende Betydning: -R = Skruens Radius til Yderkant af Bladene, p = Skruens Stigning, l = Skruens Længde, M = Fartøiets Middelspantareal, m = Antallet af Blade, n = Antallet af Omdreininger pr. Minut, c == Skibets Hastighed, i Fod pr. Sekund, Cj — Hastigheden forover, hvormed Kiølvandet følger Skibet. s = den virkelige Slip i Fod pr. Sekund, A — Arealet af en Cirkel med Radius lig JR, Ai — Bladenes Projektion paa et Tværskibsplan, r = Bossets Radius, — Bladenes* Stigningsvinkel i Peripherien, = Propellerens theoretiske Virkningsgrad. For Skibe af middels Skarphed kan man sætte ct =0,2c. Radien E af en Propeller vil som oftest være bestemt af Fartøiets Konstruktion og- ligeledes Omdreiningsantallet n bestemt af Maskinen. Man anvender da Formlerne paa den Maade, at man, idet man gaar ud fra et Fartøi af et givet Middelspantareal og med en given Hastighed, ud- trykker Slippen s ved Stigningen p ved Hjælp af Ligning I, indsætter det fundne Udtryk i Ligning III og løser denne med JIensyn paa p. Har man ikke n givet, saa vælger man en Værdi af Slippen, der staar i et passende Forhold til Hastigheden c. Den fornødne Stigning bestemmes da af Ligning II og n af Ligning IV. Formedelst Propellerens Friktion i Vandet kan man paaregne et Tab i Virknings- grad af 5 å 15 °/0. Stigningen pleier at være 1 til 2 Gange Diameteren. Har man t. Exp. efter Nystrøms Formel (Side 523) be- regnet Vandets Modstand P mod Skibets Bevægelse, saa bliver Maskinens effektive Hestekraft: — E 485 . og dens Indikatorhestekraft: Pc 485 livor -g-- betegner Maskinens egen Virkningsgrad.