Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

s« 524 Maskindeles Konstruktion. For at finde Centret for den excentriske Tap K be- skrives først med Axelcentret A som Center en Cirkel gjennem Skovlernes Midtpunkter, Fra denne Cirkels Skjæ- ringspunkter med Vandlinien VV trækkes til Endepunktet C af den vertikale Diameter JBC Linierne DC og EC, hvilke angive Skovlernes Stilling ved Indtrædelsen og Ud- trædelsen af Vandet, og lodret paa disse sættes Armene DG — BF. Beskrives saa fra Punkterne F og G Kryds- buer, saa ligger det søgte Center K i den Linie, der gaar gjennem disse Buers Skjæringspunkter. For at finde om Styrestængerne GK og FK ikke støde an mod den indre Kant af Skovlen, saa forlænges Excen- triciteten AK til M, og gjøres saa KM = KU, ML — HE, og Skovlen sættes lodret paa denne sidste, saa faaes den Stilling ' af en Skovl, hvori Skovl og Styrestang ere hin- anden nærmest. Ved Hjul med faste Skovler gjøres Diameteren 5 til 6 Gange Hjulets største Nedsænkning, og denne sidste | til 4- af Fartøiets Dybgaaeride. Antallet af Skovler gjøi’es 1 for hver Fod af Diameteren og Skovlernes Bredde | til 1 Gange Delingen. .§160. Skruepropellere. Ved disse skjelnes mellem den virke- lige og den tilsyneladende Slip. I Skibets Kjølvand er der nemlig en Strømning, der bevæger sig med en vis Hastig- hed c, i samme Retning som Skibet, og Propellerens virke- lige Slip vil være Hastigheden af den af Propelleren udsendte Vandstrøm relativt til stillestaaende Vand + Hastigheden c,. Effekten af en Propeller vil fornemmelig være afhængig af Stigningen og Diameteren, mindre derimod af Længden og/ Bladenes Antal, naar disse holde sig inden rimelige Grændser. Den indbyrdes Forbindelse mellem disse Størrelser angives forskjelligt. Den efterfølgende er en som Resultat af en Mængde Forsøg med Skruer af forskjellig Form opstillet Formel for den virkelige Slip. Skruepi’opellere kunne saa- ledes beregnes efter Formlerne: (I) .... s = 0,0608 (II) .... p = 14,58