Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Skibes Hoveddimensioner. 531 Dybden fra Vandlin ien til Spanternes Under- kant midt paa Skibet varierer for søgaaende Skibe mellem. | og | af Bredden. Floddampskibes Dybde er gjerne om- kring | af Bredden. Som almindelig Regel gjælder, at jo større Skibene ere, desto større kan Længden og Dybden være i Forhold til Bredden. Høiden fra Vandlinien til Dækkets laveste Sted i Borde kan for almindelige Seilfartøier sættes mellem 0,045 og 0,055 af Længden i Vandlinien; for sø- gaaende Dampsnibe bør den ikke være mindre end 0,03 af Længden. Arealet under Vandlinien af den største Sektion, som i det Følgende betegnes Q, er for almindelige, sø- gaaende Skibe ira 0,75 til 0,85 af det omskrevne Parallelogram. Sejlskibe konstrueres gjerne saaledes, at de komme omkring 1 Fod dybere agter end forud, for at de ikke skulle, blive for luvgjerrige, og for at Vandet skal faa lettere Tilstrømning til Roi’et. Den første Størrelse, som det er nødvendigt at kjende, naar der skal forfattes Tegning til et Skib, er dets Depla- cement;' for at finde dette maa man beregne Vægten af den Ladning, Skibet skal kunne indtage, af Besætning og Proviant, samt af Dampmaskine med Kjedler og Kul —■ om Skibet skal forsynes med Dampkraft — hvortil endelio- kommer Skibets Vægt. Denne sidste -lader det sig ikke gjøre med. nogen Grad af Nøjagtighed at beregne, førend Tegningen er færdig. For Handelsskibe kan man imidlertid foreløbig sætte Vægten af Skibet med Rig for Træskibe til omkring 0,4 af Deplacementet, for Jernskibe do. 0,35 Do. Om v er Farten i Knob og D er Deplacementet, kan Vægten af Dampmaskiner med Kjedler foreløbig sættes 250 ’ og Vægten af de Kul, som forbruges i 1 Time, K __ v . 1 . 31430 ’ begge udtrykte i Kubikfod Søvand. Konstruktion af Skibe. Der er endnu ikke fundet nogen fuldstændig Theori til Bestemmelse af den rette Form, et Fartøi bør have, forat frembyde den mindst mulige Modstand under Be- vægelse i Vandet, af hvilken Grund der ogsaa bruges for- skjellige Konstruktionsmetlioder. Efter den Methode, som her er lagt til Grund, skulle de forskellige Tværskibssektioner forenfor og agtenfor