Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
530 Skibes Stabilitet.
Et Skibs Bevægelsei’ i Læn^deaxen foregaar om en
Tværskibsaxe gjennem Vandliniens Tyngdepunkt; det lang-
skibs Metacentrum staar i samme Forhold til disse
Bevægelser som Metacentret for Tværskibsbevægelser til
Skibets Bevægelser i Længdeaxen,
Det langskibs Metacentrums Høide over Deplacemen-
tets Tyngdepunkt findes ved at dividere Vandliniens Træg-
hedsmoment om en horizontal Tværskibsaxe gjennem dens
Tyngdepuhkt med Deplacementet.
Vandliniens Træghedsmoment om Axen CD, Fig. 349, er
(0000 2 2 \
1.^.0 +4.&i.1“+2.&2.2 +4.&3 3 ...+4.&n f(n-l) +1.^.« L
og Træghedsmomentet om Axen EF gjennem Vandliniens
Tyngdepunkt følgelig lig 7\ — V. i2, hvor V er Vandliniens
Areal og Ay — t.
Det langskibs Metacentrums Høide over Deplacementets
Tyngdepunkt bliver altsaa
T, — V. t*
Er Afstanden mellem S og A, Fig. 350, som før lig e,
saa er det langskibs Metacentrums Høide over Skibets
Tyngdepunkt A
Cj = — e,
og, om Skibets Stilling i Længderetningen forandres <p°,
saa bliver det Moment, som frembringer nævnte Forandring
P . x = D . Ci . Sin. <p.
Naar et Skib i stille Vand bringes i slingrende Bevæ-
gelse, kan Svingetiden findes af følgende Formel.
Skibets Træghedsmoment om Svingningsaxen være lig
Vandliniens Træghedsmoment om Axen AB, Fig. 349,
som før lig T og Afstanden mellem Deplacementets Tyng-
depunkt og Skibets Tyngdepunkt lig e, saa er Svingetiden
V g(T-Dey
hvor g er Tyngdens Acceleration.
Skibes Hoveddimensioner.
Det lader sig ikke gjøre theoretisk at bestemme de
bedste Dimensioner, et Skib bør have, forat det under alle
Omstændigheder bedst kan svare til Hensigten. Der maa
herved tages i Betragtning, hvilke Farvande Skibet hoved-
sagelig er bestemt at fare paa, hvilke Slags Ladninger det
skal indehave, den Hurtighed, hvormed man ønsker det
skal bevæge sig m. m.
Længden i Vandlinien er for Seilskibe i Alminde-
lighed omkring 4 Gange Bredden i Vandlinien, og under-
tiden indtil 6 Gange denne.
Dampskibe gjøres sædvanlig længere; dog bør Læng-
den for søgaaende Dampskibe ikke overstige 8 Gange
Bredden, hvorimod Floddampskibe gjøres betydelig læn-
gere, indtil 15 Gange denne.