Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
530 Skibes Stabilitet. Et Skibs Bevægelsei’ i Læn^deaxen foregaar om en Tværskibsaxe gjennem Vandliniens Tyngdepunkt; det lang- skibs Metacentrum staar i samme Forhold til disse Bevægelser som Metacentret for Tværskibsbevægelser til Skibets Bevægelser i Længdeaxen, Det langskibs Metacentrums Høide over Deplacemen- tets Tyngdepunkt findes ved at dividere Vandliniens Træg- hedsmoment om en horizontal Tværskibsaxe gjennem dens Tyngdepuhkt med Deplacementet. Vandliniens Træghedsmoment om Axen CD, Fig. 349, er (0000 2 2 \ 1.^.0 +4.&i.1“+2.&2.2 +4.&3 3 ...+4.&n f(n-l) +1.^.« L og Træghedsmomentet om Axen EF gjennem Vandliniens Tyngdepunkt følgelig lig 7\ — V. i2, hvor V er Vandliniens Areal og Ay — t. Det langskibs Metacentrums Høide over Deplacementets Tyngdepunkt bliver altsaa T, — V. t* Er Afstanden mellem S og A, Fig. 350, som før lig e, saa er det langskibs Metacentrums Høide over Skibets Tyngdepunkt A Cj = — e, og, om Skibets Stilling i Længderetningen forandres <p°, saa bliver det Moment, som frembringer nævnte Forandring P . x = D . Ci . Sin. <p. Naar et Skib i stille Vand bringes i slingrende Bevæ- gelse, kan Svingetiden findes af følgende Formel. Skibets Træghedsmoment om Svingningsaxen være lig Vandliniens Træghedsmoment om Axen AB, Fig. 349, som før lig T og Afstanden mellem Deplacementets Tyng- depunkt og Skibets Tyngdepunkt lig e, saa er Svingetiden V g(T-Dey hvor g er Tyngdens Acceleration. Skibes Hoveddimensioner. Det lader sig ikke gjøre theoretisk at bestemme de bedste Dimensioner, et Skib bør have, forat det under alle Omstændigheder bedst kan svare til Hensigten. Der maa herved tages i Betragtning, hvilke Farvande Skibet hoved- sagelig er bestemt at fare paa, hvilke Slags Ladninger det skal indehave, den Hurtighed, hvormed man ønsker det skal bevæge sig m. m. Længden i Vandlinien er for Seilskibe i Alminde- lighed omkring 4 Gange Bredden i Vandlinien, og under- tiden indtil 6 Gange denne. Dampskibe gjøres sædvanlig længere; dog bør Læng- den for søgaaende Dampskibe ikke overstige 8 Gange Bredden, hvorimod Floddampskibe gjøres betydelig læn- gere, indtil 15 Gange denne.