Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Skibes Stabilitet. Krængningsgrad ved at dividere Vandliniens Træghedsmo- nient om en horizontal Længdeaxe gjennem dens Tyngde- punkt med Skibets Deplacement. Træghedsmomentet om Axen AB, Fig. 349, findes af Formelen 7’= A/1.&3 + 453 + 2S3 + 463 .. + 4S3 + 1.&3) . A . 3 ( 0 1 2 3 n-1 n/3 og Metacentrets Høide SM, Fig. 350, over Deplacementets Tyngdepunkt T m = -D' Bliver Krængningsvinke- len af nogen. Betydenhed, vil denne Formel ikke nøiagtigt angiye Metacentrets Høide over Deplacementets Tyng- depunkt, hvortil udfordres vidtløftige Beregninger. Er- faring viser imidlertid, at Afvigelsen for Skibe af al- mindelig Konstruktion bliver saa liden at den i Praxis vel kan oversees. Fig. 350. Om Afstanden mellem Deplacementets Tyngdepunkt $ og Skibets Tyngdepunkt A sættes lig e, bliver Metacentrets Høide over dette c — m — e og, om <p er Skibets Heldingsvinkel, bliver Skibets statiske Stabilitet s — D. c Sin. <p. Er c — o, bliver s — o; Ligevægten siges da at være neutral, .fordi Skibet vil forblive i den Stilling, det engang er kommet i ved at bringes ud af den vertikale Stilling og er uden Tilbøielighed til i'gjen at indtage sin oprinde- lige Stilling. Heraf følger, at, om Skibet skal flyde med stabil Ligevægt, maa Metacentret ligge en vis Afstand over Tyngdepunktet, hvilken Afstand imidlertid er forskjellig i de forskjellige Skibe, dog i Almindelighed omkring 4 Fod. Ligger Metacentret meget høit, hvorved den statiske Stabilitet bliver stor, vil Skibet i Almindelighed være ud- sat for voldsomme Bevægelser i Søen, hvorimod et lavt Metacenter bidrager til at gjøre Skibet roligere. Beliggenhedan af Skibets Tyngdepunkt A er vanskelig at bestemme nøiagtigt, før Skibet er bygget og kommet i Vandet, hvorimod det da let kan findes ved Forsøg. Har Vægten P, Fig. 350, frembragt en Krængning e>° ved at flyttes Distancen p fra Midten af Skibet, saa er P .p . Cos. <p — D . c Sin. <p, hvoraf , P.pCos. c? P c = D Sin. <p =~IJ - P Cot