Haandbog For Bygmestre, Haandværkere Og Entreprenører

68 Haandbog for Bygmestre, Haandvxrkere og Entreprenører. I. Opmaaling. Opmaaling af et Grundstykke har i Almindelighed til Formaal dels Beregning af dets Areal dels at danne Grundlag for dets Kortlægning. Jordstykket, over hvilket man først maa søge at danne sig et Overblik ved en løselig Opskitsering, maa deles i saadanne Figurer, som kan bereg* nes og tegnes. Et mindre Jordstykke, hvis Skel danner tilgængelige rette Linier som Fig.29kan maales, ved at man deler det i Trekanter, hvis samtlige Sider maales, hvorefter Figuren baade kan tegnes og beregnes. Et større Stykke Jord maa liges ledes deles i Trekanter, men her prøver man ikke paa at maale Skels linierne, men lægger sine Linier ins denfor disse, gør Trekanterne saa store som mulig og lægger Linier i Tilknytning til Trekanterne, hvor det gøres fornødent. I Liniernes Ender og Skæringspunkter sættes Pæle med iboret Hul for Landmaalerstok, hvorefter Linierne udstikkes og maales omhyggeligt med 20 m Staalbaand. Perpendikulære til alle Punkter, som skal optages i Kortet, fældes ved Hjælp af Vinkelspejl og maales med særligt Maalebaand. Hovedbaandet bliver liggende i Linien. Da der tages Perpendikulær til alle Punkter og Knæk, betragtes Linierne mellem de perpendikulære som rette. Skal det i hosstaaen« de Fig. 30 viste Grunde stykke maales, udstik* kes Firkanten A B C D. Dennes Sider og Dia* gonalen AC maales, og samtidig nedfældes de perpendikulære abede f g h i j k fra de respek? tive Knæk i Skel og Hushjørner ved Hjælp af Vinkelspejlet og maa« les. Hvis Punkterne A B C og D ikke ligger i Skellinierne, føres dog Linis erne ud i Skellet, og Skæringspunktets Beliggenhed i Linien maales og noteres i Maalebogen.