Grundrids Af De Automatiske Telefoncentralers Teknik Og Udviklingshistorie

50 til Jord. Saalænge denne Strøm er sluttet, vil Skiven W paa Centralen drejes rundt, og Kommutatoren vil herved slutte og bryde Liniestrømmen. For hver Strømbrydning vil Echappementet i Abonnentappa- Fig. 27. T. A. Conolly 1883. ratet gøre en Bevægelse og tillader derved Armen P at dreje sig en Inddeling fremad. Efter 3 Strømstød vil Armen P have naaet Armen A og trykker paa Fjedren S. Herved brydes Batteriet fra i Kontakten K, og Talesættet sættes ind paa Ledningen; paa Cen- tralen taber Magneten sit Anker, der fakler ind i en Indskæring paa Skiven W og standser denne. Saaledes opnaas, al Slæbekontakten staar i 3die Stil- ling og danner Forbindelse til Abonnent Nr. 3. Den principielle Lighed mellem Armen A ved Abonnent- apparatet og Registret i Westernsysteinet er iøjne- faldende; medens det første indstilles direkte med Haanden, indstilles det sidste indirekte ved Hjælp af Vælgerskiven. Strowger Systemerne. A. B. Strowger var en meget nervøs Matematik- lærer, der i 1891 anmeldte sit første Patent paa et automatisk Telefonsystem. Hans egentlige Bevæg-