Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
gjorte brødløse ved en ny Maskines Opfindelse, da kan man
ikke gjøre Regning paa, at de med Taalmodighed flulde oppebie
det Resultat, som hidtil stedse har viist sig af Maskinens Op-
findelse, nemlig et endnu større Antal Hænders Benyttelse til den
paa Grund af Efterspørgslens Tiltagen faa stærkt forøgede
Produktion. Jmod saadanne industrielle Kriser gives der intet
Middel, fordi de kunne have saamange uberegnelige Grunde, ja
endog være grundløse som i 1825, da man i den Tanke, at
Bomuldshøsten var mislykket, opkjøbte dette Raastof i uhyre
Masser, forarbeidede det og solgte det bagefter, da man op-
dagede sin Vildfarelse, for Spotpriser (Dunoyer 2. Pag. 203).
Capitalens Risico er her ikke mindre end Arbeiderens, som nu
engang under de nuværende store Produktionsforhold er gaaet
Glip af den idylliske Sikkerhed og Ro under Haandværkeis Tid.
Med Hensyn paa Arbeiderne, da har den store Industrie altid
det Fortrin, at den ingen Persons Anseelse gjor, men mod-
tager Alle i fine Værksteder, som ville bestille Noget, thi under
Arbejdets uendelige Deling og Simplificering har den Noget
tilovers for Alle. Den store Industrie er i den Henseende min-
dre indskrænket end den eapitalmæssige Drift af Haandværket,
som uden Maskiners Hjælp har Vanskelighed ved at finde brug-
bare Personer udenfor de oplærte Arbejdere. Den Indvending,
at den store Industrie skulde være skadelig for Arbejdernes physifle
og «åndelige Udvikling, kan ikke pjøre Fordring paa alminde-
lig Gyldighed. Vistnok kan Arbeidsfriheden misbruges fra
Arbeidsherrernes Side og baade i England og Frankrig har
man givet Love til Arbejdernes navnlig Børnenes Bestyrtelse
mod for langvarigt Arbeide (Driften gaaer nemlig ofte baade
Dag og Nat). Ogsaa forsijellige Bestemmelser med Hensym
til deres Sundhed og Sikkerhed (hvor Maskinindustrien kan
medføre Farer) ere trufne. Arbeidsgiveren er alisaa ikke fuld-
kommen Herre over sin Bedrift, men staaer under Statens Til-
syn. Men spørger man, selv om disse meest strigettde Mislig-
heder fjernes, bliver derfor Fabrikarbeidet ikke alligevel usundt
og for Aanden sløvende? Dette benægtes dog af Sagkyndige^