Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
21 gjorte brødløse ved en ny Maskines Opfindelse, da kan man ikke gjøre Regning paa, at de med Taalmodighed flulde oppebie det Resultat, som hidtil stedse har viist sig af Maskinens Op- findelse, nemlig et endnu større Antal Hænders Benyttelse til den paa Grund af Efterspørgslens Tiltagen faa stærkt forøgede Produktion. Jmod saadanne industrielle Kriser gives der intet Middel, fordi de kunne have saamange uberegnelige Grunde, ja endog være grundløse som i 1825, da man i den Tanke, at Bomuldshøsten var mislykket, opkjøbte dette Raastof i uhyre Masser, forarbeidede det og solgte det bagefter, da man op- dagede sin Vildfarelse, for Spotpriser (Dunoyer 2. Pag. 203). Capitalens Risico er her ikke mindre end Arbeiderens, som nu engang under de nuværende store Produktionsforhold er gaaet Glip af den idylliske Sikkerhed og Ro under Haandværkeis Tid. Med Hensyn paa Arbeiderne, da har den store Industrie altid det Fortrin, at den ingen Persons Anseelse gjor, men mod- tager Alle i fine Værksteder, som ville bestille Noget, thi under Arbejdets uendelige Deling og Simplificering har den Noget tilovers for Alle. Den store Industrie er i den Henseende min- dre indskrænket end den eapitalmæssige Drift af Haandværket, som uden Maskiners Hjælp har Vanskelighed ved at finde brug- bare Personer udenfor de oplærte Arbejdere. Den Indvending, at den store Industrie skulde være skadelig for Arbejdernes physifle og «åndelige Udvikling, kan ikke pjøre Fordring paa alminde- lig Gyldighed. Vistnok kan Arbeidsfriheden misbruges fra Arbeidsherrernes Side og baade i England og Frankrig har man givet Love til Arbejdernes navnlig Børnenes Bestyrtelse mod for langvarigt Arbeide (Driften gaaer nemlig ofte baade Dag og Nat). Ogsaa forsijellige Bestemmelser med Hensym til deres Sundhed og Sikkerhed (hvor Maskinindustrien kan medføre Farer) ere trufne. Arbeidsgiveren er alisaa ikke fuld- kommen Herre over sin Bedrift, men staaer under Statens Til- syn. Men spørger man, selv om disse meest strigettde Mislig- heder fjernes, bliver derfor Fabrikarbeidet ikke alligevel usundt og for Aanden sløvende? Dette benægtes dog af Sagkyndige^