Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
 23 Production. Tænker man sig nu, at dette mislykkedes i alt Fald i det Omfang, som vilde være nødvendigt, for at tilfreds- stille JndustrienS Fordringer, saa maatte denne tage sin Tilflugt til Hjemmet og være indskrænket til de Subsistentsmidler, som kunde komme derfra. Det gjælder altsaa ved en mere kunst- mæssig Drist af Jorden at bringe en saa betydelig Avl ud as den, at denne kunde ernære Arbejderne. Delte kunde deels fkee ved en bekosteligere Drift af den allerede opdrevne Jord, deels ved Indtagelse af hidtil udyrkede Partier, hvoraf altid gives nogle i ethvert Land. Sporgsmaalet er nu, om Priserne paa disse saalcdes forøgede Landprodukter vilde svare til Arbeids- priserne i Industrien eller om ikke deres Forhold til den anvendte Capital vilde være saalcdes, at ingen Forandring indtraadte. Tingen var da kun, at nogle Capüaler vare unddragne Jndu- strien, for at anvendes i Landbruget, hvorved følgelig paa det industrielle Gebeet en større Efterspørgsel ester Capital etter Ned- trykning af Arbejdsløn vilde følge — altsaa for Arbeideren et dobbelt Tab. Det er nemlig en af Landøkonomerne beviist Sæt- ning, at Udbyttet af Landbruget ikke tiltager i samme Forhold som de herpaa anvendte Capitaler. Naar den allerede vel dyr- kede Jord ved bekostelige Forbedringer sial bringes til at give et stedse større Udbytte, da kommer man omsider til det Punkt, hvor dette staaer under Produktionsomkostningerne. Tyer man for at forøge Kornavlen til uopdyrkede Partier, saa ligger heri Tanken om forhøjede Priser; hvad man ikke for har kunnet gjøre med Fordeel, det haabcr man at kunne gjøre nu paa Grund af Jn- dustribefolkningens Fornødenheder. I Stedet for en Lettelse finder denne altsaa en Forhoielse af Priserne paa sine Livsfor- nødenheder som den nærmeste Følge af Agerdyrkningens Udvi- delse. Vi ere saalcdes her komne til den bekjendte Sætning af Malthus, at Befolkningen tiltager i en stærkere Progression end Subsistentsmidlerne. Han antog (essay on population 1798), at Befolkningen (i England) vilde fordoble sig i 25 Aar. Vilde man nu end antage, at Agerdyrkningens Udbytte ogsaa kunde blive fordoblet i de næste 25 Aar, saa er det dog ganske