Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

25 beider vilde see sin Ret krænket ved den andens store Familie. En saadan Mening vil dog vanskelig faae Overhaand i Arbeids- classen; snarere kan man vente en Selvindstrcenkning i denne Henseende af Hensynet til de større Fornødenheder, hvortil den stigende Produktion efterhaanden vænner Arbeiderne. Behersket af disse Hensyn vil Arbeideren nære samme Betænkelighed ved at indgaae Wgtestab som et Medlem af Middelstanden, der ikke er sikker paa at kunne ernære en Familie. Wgtefkabsforbud for saadanne Tilfælde, at den Paagjældende ikke kan legitimere sin Evne til Familieforsørgelse, forekomme for Resten i mange Lande, kunne imidlertid vanskelig anverides under Befolkningsforhold som de industridrivende Slæders. Rossi anbefaler denne Udver i skn cours d’économie politique. Saavist som det er, at Befolkningens Stigen i et bestemt Land kan komme i Misforhold til Landets Ernæringsmidler, saa liden Grund er der til at frygte et Misforhold af Verdensbe- folkningen til vor Klodes Produktion (see det Statistiske hos Rickards: population and capital, London 1854 Pag. 146 fg). Overhovedet have tidligere Tider, da Befolkningen var meget tyndere, frembudt langt flere Erempler paa almindelig Nød end vor Tid, som egentlig kun kjender Hungersnød af Traditionen. Dertil er deels den større Dygtighed, hvormed Agerbruget drives, deels Verdenshandelen og Udvandringen Aarsag. Gjennem Handelen faaer man rigtignok Intet uden at give igjett og un- der den Forudsætning, at Prisen paa indførte Levnetsmidler var høiere end at den kunde betales med Landets Produkter, d. v. s. i Tilfælde af et Land fordrede et større Beløb Levnetsmidler end der svarede til Værdien af de Produkter, som skulde om- sættes derfor, naar f. Er. disse Produkter havde under Conjuttk- turerne tabt en Deel af deres Værdi, da vilde Handelen ikke kunne raade Bvd paa Ulemperne. Me« her træder da Colvtti- sarionen til, som fornemmelig i de sidste Aar har viist sin Ind- flydelse paa Arbeidspriserne. Opdagelsen af Guldminerne i Australien har endelig sat Udvandringen i Bevægelse til dette Land, som Regjeringen tidligere ikke kunde saae istand i den.