Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Besiddere og Leiere af disse sidste som ansees for Proletarier. De leve af Dagløn, forsaavidt de ikke drive ett eller anden huuslig Jndustrie. VIII. Pengeproduclion. til eb denne Jndustrie forstaae vi ikke Exploitationen af Guld- og Sølvminerne, men den Forretning, font bestaaer i at anbringe Penge paa de Steder, hvor de fordres. Disse Penge tilveiebringes ved den Credit, hvoraf Udlaaneren er i Besiddelse og som bestemmer Folk, der ikke selv ville disponere over deres Formue til at deponere dem hos Banquieren, der da efter For- godtbefindende anvender dem deels til Udlaan til Entr^preneurer, der selv mangle Capital, deels til Discontering af Papirer, som han da atter strar fætter i Circulation til sine Forretnings^ venner og altsaa benytter som Contanter. Matt vil see, at denne Jndustrie ingenlunde er »productiv; uden den vilde saavel Statsforetagender (f. Er. Krig, bekostelige Anlæg o. s. v.) som Privatentrepriser i hol Grad blive vanfleliggjorte, da Pengene ikke altid befinde sig i de rette Hænder, hvorhen det er Banquie-« rens Opgave at bringe dem. Det er naturligt, at Penge- magtens Repræsentanter oftere komme til at indtage en for Staten ubehagelig Stilling, hvad der navnlig skeer ved en lav Coursnotering af Statspapirerne, naar Tvivl om Statskassens Vederhæftighed begynde at opftaae. Man har oftere sogt al- forhindre saadan Cours ved at lukke Børsen, forbyde Handelen med Statspapirer (Agiotagen), men det har altid været for- gjceves. Om end undertiden ved enkelte store Bankherrers Ind- flydelse kunstige Courser have kunnet opftaae, faa have disse hog aldrig holdt stg længe. Pengemarkedet holder sig selv i Ligevægt og ethvert Indgreb for paa en kunstig Maade at