Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

50 Hollændernes, Hanseftædernes Adfærd er i denne Henseende be- kjendt nok. Paa den Maade var det ikke naturlige men kunstige Priser paa de tilførte Producter, som Consumeuterne maatte be- tale. De værste Misligheder af den Slags faldt rigtignok bort ved Verdenshandelens successive Befrielse, der kun ved den Napoleonske Continentalblocus paa kort Tid blev afbrudt, men de ved Toldvæsenet opreifte Barrierer mellem Nationerne bleve dog fremdeles staaende, og det blev derved umuligt at opnaae nogen fælleds Priis paa de i alle Lande ligemeget søgte Pro- dukter, der efter Tariffens Forstjellighed maatte betales med for- sijellige Priser. Det er ikke blot Productions- og Forsendelses-, omkostninger tilligemed Kjobmandens Gevinst, som Consumenterne maae udrede, men ved Siden deraf en vilkaarlig Skat, som maastee var saa hpi, at den maatte afholde dem fra at kjobe Producterne. Denne Omstændighed kunde vistnok bidrage til, at Capitaler bleve anvendte paa Forsøg paa at frembringe de Producter, der vare for kostbare til at erholde andetstedsfra. Der kunde paa den Maade opstaae en indenlandsk Industri, som ellers maaskee vilde være bleven hæmmet i sin Udvikling ved den udenlandste Concurrence og Landets Rigdom siges paa den Maade at være tiltaget. Man fandt da paa at underlægge Tolden et siigt plvductivt Oiemed, uagtet den notorisi har en ganste anden Op- rindelse i Middelalderens retløse Tilstande, og ved at udfore det overleverede Toldsystem videre lod man slg lebe as deiie Hensyn til Produclionen. Colbert søgte nemlig paa den Maade at hæve Jntustrien i Frankrig, og det saakaldte Merkantil system har videre udviklet den Grundsætning, at der maa være Ligevægt mellem Indførsel og Udførsel, noget som vistnok forsaavidt er ganste rigtigt, som den ene Nation maa undgaae at komme i Gjæld til den anden, hvad der dog neppe er synderlig Fare for, da Handelen vist ikke bctroer Noge« mere end den har Sikker- hed for at kunne faae betalt. Altsaa Tolden er esterhaanden fra sit oprindelige fiskale Viemed bleven hævet til protectiomstisk Vcerdigbed som en as Industriens og Productionens fornemste