Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
-ommen, der er Diemed, men Nationens Sammenhold og Krast.
Skolen — d. e. den herskende Frihandelstheorie — tænker ikke
paa Nationens Magt og Uafhængighed, fordi den ikke giør den
enkelte Nations, men overhovedet Samfundets Qeconomie til
Gjenstand for sine Forstninger (Pg. 264). Skolen har forud-
sat en Tilstand, der forst sial komme, nemlig Universalunionen
og den evige Fred, som virkelig bestaaende (lhg. 192). Under
denne Forudsætning er vistnok Fordringen om Handelsfrihed
fuldkommen grundet (Pg. 188); ligesom ogsaa Ouesnay er-
klærede, at Kjobmændene as alle Nationer dannede en Handels-
republik (Pg. 183). Men denne fuldstændige Nullificering af
Nationen og Statsmagten, denne Opløftelse af Individualiteten
til Princip for al stabende Kraft kunde kun gjøres plausibel, idet
man ikke gjorde den stabende Kraft, men det Skabte, den ma-
terielle Rigdom, eller tvertimod kun den Værdie, som det Skabte
har i Omsætningen, til Hovedgjenstand for Forskningen. Mate-
rialismen maatte stilles ved Siden as Individualismen, for at
skjule den umaadelige Sum af Kræfter, som tilflyde Jttdividet af
Nationaliteten, Nationaleenheden og de« nationale Confode-
ration af de produktive Kræfter. Man maatte lade en blot
Theorie om Værdierne gjelde for Nationaløkonomie, fordi
kun Jndividerne frembringe Værdier og Staten udygtig til at
skabe Værdier, maa indskrænke sin Virksomhed blot til Fremkal-
delse, Bestyttelse og Befordring af Jndivtdernes produktive Kræf-
ter (Pg. 477—78). List sætter nu i Stedet for Værdierne de
productive Kræfter (Pg. 203) som Rigdommens Kilde og den
egentlige Rigdom, og han uddrager heraf den Slutning (Pg.
217), at om der end ved Bestyttelsestolden bringes et Offer i
Værdier, saa bliver dette dog erstattet ved Erhvervelsen af ett
Productivkraft, som ikke blot sikkrer Nationen en uendelig større
Sum af materielle Goder for Fremtiden, men ogsaa sikkrer den
industrielle Uafhængighed i Tilfælde af Krig. — Krigen, siger
han (Pg. 265), virker selv som et Prohibitivsystem, idet den
forstyrrer Nationernes gjensidige Handelsforhold; den fremkalder
Manufacturer og Fabriker og lærer derved Folket den store For-