Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

54 -ommen, der er Diemed, men Nationens Sammenhold og Krast. Skolen — d. e. den herskende Frihandelstheorie — tænker ikke paa Nationens Magt og Uafhængighed, fordi den ikke giør den enkelte Nations, men overhovedet Samfundets Qeconomie til Gjenstand for sine Forstninger (Pg. 264). Skolen har forud- sat en Tilstand, der forst sial komme, nemlig Universalunionen og den evige Fred, som virkelig bestaaende (lhg. 192). Under denne Forudsætning er vistnok Fordringen om Handelsfrihed fuldkommen grundet (Pg. 188); ligesom ogsaa Ouesnay er- klærede, at Kjobmændene as alle Nationer dannede en Handels- republik (Pg. 183). Men denne fuldstændige Nullificering af Nationen og Statsmagten, denne Opløftelse af Individualiteten til Princip for al stabende Kraft kunde kun gjøres plausibel, idet man ikke gjorde den stabende Kraft, men det Skabte, den ma- terielle Rigdom, eller tvertimod kun den Værdie, som det Skabte har i Omsætningen, til Hovedgjenstand for Forskningen. Mate- rialismen maatte stilles ved Siden as Individualismen, for at skjule den umaadelige Sum af Kræfter, som tilflyde Jttdividet af Nationaliteten, Nationaleenheden og de« nationale Confode- ration af de produktive Kræfter. Man maatte lade en blot Theorie om Værdierne gjelde for Nationaløkonomie, fordi kun Jndividerne frembringe Værdier og Staten udygtig til at skabe Værdier, maa indskrænke sin Virksomhed blot til Fremkal- delse, Bestyttelse og Befordring af Jndivtdernes produktive Kræf- ter (Pg. 477—78). List sætter nu i Stedet for Værdierne de productive Kræfter (Pg. 203) som Rigdommens Kilde og den egentlige Rigdom, og han uddrager heraf den Slutning (Pg. 217), at om der end ved Bestyttelsestolden bringes et Offer i Værdier, saa bliver dette dog erstattet ved Erhvervelsen af ett Productivkraft, som ikke blot sikkrer Nationen en uendelig større Sum af materielle Goder for Fremtiden, men ogsaa sikkrer den industrielle Uafhængighed i Tilfælde af Krig. — Krigen, siger han (Pg. 265), virker selv som et Prohibitivsystem, idet den forstyrrer Nationernes gjensidige Handelsforhold; den fremkalder Manufacturer og Fabriker og lærer derved Folket den store For-