Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

69 det vilde forstyrre kapitalerne i den næsten eneste Anvendelse, de kunne faae hertillands, og saaledes drive dem til at søge An- bringelse i Udlandet, kort sagt, det vilde udsætte Landets hele økonomiske Forfatning for Omstyrtning. Hertil maa desuden foies, at Udførselsforbud allerede siden 1ste Februar 1797 ere forsvundne af vort Toldsystem og ikke senere ble ven optagne i det (Bergsø Statistik 3, Pag. 621). De senere Fristelser, navn- lig fra 1847, til at forbyde Kornudforselen eller belægge den med Told, har Regjeringen lykkelig modftaaet. NIL ProteclionijWt Lande. Jet er ofte blevet yttret, at Frihandelserperimentet endnu ikke er forsøgt og at det derfor kun er muligt at fore en reen tbeoretisk Undersøgelse derom. Det vilde for Resten ikke engang være tilstrækkeligt, om et enkelt Land havde gjort et Experiment i saa Henseende (hvad der idetmindste tilnærmelsesviis gjelder om England) saalænge Verdenshandelen ikke blev frigjort. Først naar, om ikke alle, saa dog de vigtigste handelsdrivende Nationer havde opgivet deres Told, vilde man være istand ril en sikker, paalidelig Bedømmelse af Frihandelssystemet. Jmid- lertid maa man indskrænke sig til ar drage sine Slutninger eliten for eller imod Frihandelen af den stedfindende Protection, der endnu stedse er Regelen. Det mærkeligste Foretagende Told- væsenet i det Hele vedkommende, som vor Tid har at opvise, er den preussiske Toldforening fra 1835, forøget 1841 og kontraheret for 12 Aar, alisaa til 1853 ind. Man kan baade kalde denne Forening en frihandelsi og en protektionistisk, idet den nedbrød Toldgrcendserne mellem de enkelte Stater og der-« ved aabnede dem større Afløbskanaler for deres Producter (hvorved f. Er. den sachslffe Vomuldsinduftrie i kort Tid for- dobblede sig, og andre Stater i en uhørt Grad forøgede dereS