Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

4 trykket Kærnetræ anvendes ogsaa om Ved i Almindelig- hed i Modsætning til Splint. Marven tindes inderst i Træet; den vokser ikke og spiller kun en Rolle for Træet i det første Aar. Paa et afglattet Tværsnit af en Træstamme ses frem- deles en større eller mindre Mængde andre Figurer, der som tynde Streger løber gennem Veddet i Retning fra Marv til Bark; de fleste er meget korte; men de har alle radial Retning og benævnes Marvstraaler; kløves Træet paa langs og i Marvstraalernes Retning, ses disse i deres lodrette Udstrækning, der sjælden er ret stor; den derved fremkomne Flade kaldes Træets Spejl- flade, og dennes forskellige Udseende, netop paa Grund af Marvstraalerne, afgiver et af de bedste Skelne- mærker mellem Træsorterne; dens i Reglen smukke Farvespil og Lysvirkning er Grunden til, at den i visse Tilfælde foretrækkes af Snedkeren frem for andre Flader. Marvstraalerne er en medvirkende Aarsag til, at Træet lettest spaltes paa langs. Af indenlandske Træsorter har f. Eks. Eg og Bøg et smukt Spejl. Jordbundens Beskaffenhed og Fugtighedsforhold m. m. er af Betydning for Træets Udvikling. Muldblandet Jord med Grus og ikke for meget Ler, men helst mergelholdig, giver i Reglen det tætte, haarde og elastiske Træ. Naaletræerne er ofte mere nøjsomme end Løvtræer; dog kan Jordbunden være saa mager, at Træet ikke vil trives, bliver krumt, knudret og let gaar ud. Tør Bund giver fastere og holdbarere Træ end fed eller moset Bund; Spaaner af Træ, vokset paa den sidste, er korte og smuldrende. I Dalene vokser Træet hurtigere; paa Bjærgskraaninger bliver det kraftigere. Enkeltstaaende Træer bliver hyppigt krumme og angiver derved den fremherskende Vindretning; de faar mange Grene, og deres Ved er