Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

5 haardt og vredet; det samme gælder, om end i mindre Grad, Træer i Udkanten af Skoven. Træer i tæt Bestand vokser rankt og mere grenefrit; de er tillige mere fejlfri og letkløvelige, men mindre stærke end de yderste Træer. Træer fra Nordsiden al en Bevoksning har finere og tungere Ved end de Ira Sydsiden, som har grovere og mere knastet Ved. Træ med lige, paralleltløbende Aarer kalder man slankt Træ; Træ med buede, slyngede Aarer benævner man flammet. Efter Aarernes Bredde skelner man mellem grov- og finaarede Træsorter, og efter deres Tæthed mellem haarde, middelhaarde og bløde Træ- sorter. Eg, Bøg, Ahorn er haardere, Birk, Fyr middelhaarde, Poppel og Kastanie bløde Træsorter. Træets Alder er i forstmæssigt behandlede Skove af økonomiske Grunde indskrænket, saa at gamle Træer bliver sjældnere og sjældnere. Paa Boden eksisterer endnu nogle 1000-aarige Ege i Europa; som Eks. paa svært Tømmer kan henvises til det i de norske Stavkirker. I Kalifornien har man fældet et Træ, hvis Top var afbrudt i en Højde af 100 Meter (c. 320‘), og som paa dette Sted endnu var 6,3 M. (c. 20‘) tykt; det antages at have været c. 150 M. (480‘) højt og c. 3000 Aar gammelt. De fleste europæiske Træsorter har kun svag Farve, gaaende fra hvidt gennem gult til brunt. Farven spiller undertiden en Bolle ved Bedømmelsen af Træets Beskaffenhed; Træets Evne til at lade sig farve har Betydning for dets Anvendelse til Møbler. Ligesom Splinten er lysere end Veddet, saaledes er det yngre Ved lysere end det ældre; selv efter Fæld- ningen kan dette blive mørkere ved Lysets Ind- flydelse, f. Eks. Mahogni. Ofte er Farven ikke ens, men fremtræder i Pletter, Aarer eller Flammer som