Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

6 ved Pokkenholt, Guldregn, undertiden Elm og Ask. Af hvide Træsorter kan nævnes Hestekastanie, Ahorn, Lind og Pil. Tropisk Træ kan i Farve naa lige til sort, f. Eks. Ibenholt. Ved Bejdsning efterligner man bestemte Træsorter. Pæretræ bejdses til imiteret Ibenholt, Bøgetræ snart som Mahogni, snart som Palisander eller Nøddetræ, o: Valnøddetræ. Eg og andre Træsorter, som indeholder Garvestof, bliver blæksorte ved Berøring med Jærnopløsninger. Glansen er mest fremtrædende paa Spejlsiden; visse Træsorter kan ved at poleres faa et Skær som Atlask. Træsorterne har mer eller mindre en ejendommelig Lugt, hidrørende fra de i Celler og Kar indeholdte Stoffer. Ved Løvtræerne er den ofte sur, ved Naale- træerne harpiksagtig. Træ i tynde Skiver, navnlig af saftrigt, harpiksholdigt Naaletræ, er gennem- skinneligt for Lyset; selv gennem en fingertyk Skive af Endetræ kan der ofte gaa lidt rødligt'Lys. Vaad Splint er mere gennemskinnelig end modent og tørt Kærnetræ. Efter Længden kan man presse Luft og flydende Farvestof (Bejdse) gennem Træet; herved opnaas sikkert en ensartet Gennembejdsning, selv- følgelig lettere, jo mere porøst det er. Træets Hovedfortrin er dets store Modstand mod Sammentrykning og Bøjning, dets Styrke mod Træk, samt den Lethed, hvormed det lader sig dele og ud- skære til Bræder, Planker, Tømmer og, for de finere Træsorters Vedkommende, til Finerer; endvidere dets ringe Vægt, der særlig gør det anvendeligt som Bygge- materiale. Dets Hovedmangler er dets ringe Varig- hed, Trævlevævets Uensartethed, Træets „Arbejden“, Svinden, Kasten osv., hvorved der idelig foregaar Forandringer i Træets Bumfang som Følge af lokale Forhold (Temperaturen, Luftens Fugtighed); denne