Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler
År: 1907
Forlag: Rasmus Hansens Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: 2
Sider: 85
UDK: 674.2(022)
Udgivet af Odense Tekniske Skole
Pris 1 Krone
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IC
-4
tørt Træ kan være 25—50 % mindre end af det
friske.
c. Haardhed. Træ kaldes haardt, naar det kan mod-
staa Virkningen af stærkt Tryk nden at lade sig
sammenpresse. Haardheden er en af de vigtigste
tekniske Egenskaber hos Træet og ofte afgørende
med Hensyn til dets Anvendelse. Endetræ har større
Haardhed end Sidetræ; hvor man derfor skal støde
Endetræ mod Sidetræ, og der virker et betydeligt
Tryk, som ved mange Tømmerforbindelser, bør man
anbringe en Stødpude af en haardere Træsort eller
lægge en Blyplade imellem for at hindre Endetræet
i at arbejde sig ind i Sidetræet. Vaadt Træ er i
Reglen blødere end tørt og fordrer saaledes mindre
Arbejdskraft ved Oparbejdelsen. Kærneved er haardere
end Splint; det yderste af Aarringene, „Vinter-
træet“, er haardere end det inderste, .Sommer-
træet', hvad der har stor Betydning ved Forar-
bejdelsen; endvidere er det ældre Træs Ved haardere
end det yngres, indtil Overmodenhed atter gør det
blødere. De haardeste Træsorter er ofte næsten sten-
haarde. Som almindelig Regel staar Haardheden i
ligefremt Forhold til Vægtfylden af det lufttørrede Træ:
Man har opstillet forskellige „Haardhedsskalaer“;
en af dem er følgende:
Meget haarde: Jærntræ, Palisander, Pokkenholt,
Ibenholt og europæisk Buksbom.
Haarde: Teak, fast Mahogni, Tjørn, Enebær, Hvid-
bøg, Eg, Elm, Ahorn, Rødbøg, vore almindelige Frugt-
træer og Røn.
Halvhaarde: Lærk, Fyr, El, Ask og Birk.
Bløde: Hestekastanie, Ceder, Pil, Poppel, Esp, Lind,
Hvidgran og Rødgran.