Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

28 Haardheden befordres betydeligt ved at tørre Træet i Røg. d. Styrke. Ogsaa med Hensyn til Træets Styrke er Vægtfylden vejledende, idet som Regel de tungeste Træsorter er de stærkeste. Imidlertid har Teaktræ, som omtrent er den stærkeste Træsort, kun en Vægt- fylde af 0,75. Saa vidt muligt sørger man for, at Tryk og Træk kommer til at virke i Fibrenes Retning, Bøjning og Vridning vinkelret paa dem. Foruden Træsorten selv kommer Tekstur og Fugtig- hedsforhold til at spille en Rolle for Styrken. Voks- ningen kan gøre en Bjælke-ubrugelig, naar‘der nem- lig er meget overskaaret Træ Y den og dens Modstand mod Bøjning som Følge heraf betydelig-formindsket; ligeledes maa man ved Stykker, der skal udholde Træk, vælge ret Træ. Stærkt udtørret Træ bliver svagere, navnlig over for Bøjning, idet den indre Sammenhæng mellem Fibrene aftager. I Almindelig- hed anser man Træ med en Fugtighedsmængde af 10 % lor det stærkeste. Mange anser Træ for stærkest, naar det er fældet i September, og begrunder dette i Erfaring. Splint og ungt Træ er mindre stærkt end Kærneved og ældre Træ; overmodent Træ er atter mindre stærkt. Til mange Anvendelser er splintfrit Træ derfor en Nødvendighed (bortset fra Hensynet til Raad og Orm). Kun ved Hvidgran og vinterfældet Elm er Splinten fuldt anvendelig. e. Spændkraft eller Elasticitet. Naar Træet har den Egenskab, at det, efter at en bøjende Kraft har op- hørt at virke, igen kan indtage sin forrige Form og Stilling, kaldes det spændigt eller elastisk; denne Egenskab besidder især det yngre Træ, f. Eks. af den sejge Ask.