Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand

Juli. I Brøndens Vand paavistes b. typhi abdom. ikke ifølge den cit. Angivelse, skjønt de 10 først angrebne, alle fra sidste Halvdel af Juli, paa en slaaende Maade syntes inficerede gjennem Vandet. I forskjellige Referater anføres, at Ch. fandt b. t. i den omhandlede Brønd.] Henrijeand undersøgte en lille Epidemi af fb. t. i en lille Landsby, Sindrogne ved Liege-, 32 Individer vare angrebne i Tiden fra iste Juli til Midten af September; samtlige benyttede en offentlig Brønd, ogsaa de fjærnest boende syge havde benyttet den. I Oktober fandt Henrijean i denne Brønd utvivlsomme b. typhi. Da Metto-Cabral og da Rocha'1 2 meddele under en Tyfusepidemi i Coinibres (Portugal) at have paavist Tyfusbaciller i Vandet fra en Kilde, som forsynede de mest hjemsøgte Gader, i et Antal af c. 50 pro ccm. De anføre samtidig at være aldeles uøvede i bakteriologiske Undersøgelser, som de indtil da kun kjencite af Bøger. Lad ogsaa denne Selvbekjendelse betydelig forringe Værdien af dette Fund, og lad ogsaa enkelte af de andre være Fejltagelser; største Delen er dog sikkert Fakta, som man maa kunne stole paa; derfor borger Navnene paa de Undersøgere, som have paavist Tyfuskimene i Forbindelse med de Forhold i Epidemierne, der mere eller mindre evident have udpeget Vandet som Bærer for Smitten. Muligen findes der en Del flere Offentliggjørelser om Fund af b. typhi; dog turde de anførte være de vægtigste og være tilstrækkelige til at bevise Muligheden af en saadan Paavis- ning. Sikkert ere de negative Undersøgelsers Tal langt større, selv hvor Epidemiens Gang og hele Forhold vise lige saa bestemt hen paa Vandet, men derved svækkes jo aldeles ikke de positive Undersøgelsers Beviskraft. — Gaffky kunde saaledes ikke paavise b. t. i den paa cit. Sted omtalte Kaserneepidemi i Wittenberg, dog var her Vandets Skyldighed ikke saa slaaende, som det f. Ex. var i Charins Observation i Epinay-sou-Sénart. Men Grunden til det negative Udfald er oftest let forklarlig; dels kommer Undersøgelsen i Reglen først lang Tid efter Vandets Infektion, og de før omtalte Forsøg af Kraus, Hueppe og Karlinski vise jo, at Tyfusbacillen i naturligt Vand, og særlig i en naturlig Vandbeholder, kun har en meget begrænset Levetid, hyppigst 4—10 Dage, sjældent 30—40 Dage, dels have Undersøgelses- 1 Annales de micrographie 1889. Nr. 9. 2 Annales de 1’institut Pasteur. 1888.