Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand

9i methoderne endnu næppe naaet den Fuldkommenhed, som man maa vente. Den af Chantemesse og Widal anbefalede Tilsætning* af 0,2 % Karbolsyre, der skal forhale Væxten af de smeltende Former, men ikke paavirke Tyfuskolonierne, synes at være et Fremskridt; den første Effekt — at forhindre eller forhale de smeltende Formers Væxt — har Forfatteren gjentagne Gange ved Søgen efter Tyfusbaciller i mistænkt Vand kunnet konstatere; men flere Undersøgere mene ogsaa, at b. t. sinkes i sin Væxt lige saa meget. En muligen bedre Fremgangsmaade kunde det kanske være at benytte Tyfusbacillernes Sejglivethed overfor fortsat Frysmng, hvor- ved de smeltende Former hurtig uddø (se Wolffhiigel og Prudden); man vilde derved borteliminere Smelternes besværlige, ofte aldeles ødelæggende Indflydelse og samtidig endda kunne udsaa større Mængder Vand, hvad der naturligvis forhøjer Sandsynligheden for, at enkelte tilstedeværende Kim kommer med i Spredningen. Be- nyttelsen af Agar til Spredning vanskeliggjøres ved den Hurtighed, hvormed dette Substrat stivner, og naar man — som ved en Vand- analyse — maa manøvrere med et stort Antal Spredninger paa én Gang, lader denne Vanskelighed sig stærkt føle. Noget bedre er Agargelatine (3/4 °/o Agar og 4 °/o Gelatine), som ikke lader sig smelte, i hvert Fald ikke ved almindelig Temperatur af de almin- delige, smeltende Vandkim. Inden jeg forlader dette Punkt, maa jeg endnu kortelig omtale Tyfusbakteriernes Forhold til Exerementerne, Jord og andre i stærk Dekomposition værende Æmner, efter som det vel oftest er gjennem disse Medier, at b. typh. tilføres Vandet. Adskillige Forskere have paavist dem i Tyfusdejektionerne. Fraenkel og Simonds (1. c.), Pfeiffer (Zeitschr. f. Hygiene, Bd. I, 1886), Seitz (Bacteriol. Studien zur Typhus ætiologie, München 1886) først og mange flere senere. Erfaringer angaaende Smitteoverførsel gjennem tilsmudset Linned gives der en Del af. Gelau1 mener, at en i en Kaserne i Løbet af 10 Aar fortsat Tyfussygelighed skyldtes indtørrede Excrementrester i Benklæderne, som gik fra det ene Hold Mandskab til det andet. Alle mulige andre Forholdsregler havde været uden Indflydelse; efter at alle de Beklædningsgjenstande, som ikke kunde vaskes, vare bievne desinficerede ved Damp, og grundig Vask anvendt overalt, hvor det var muligt, ophørte Epide- mien paa Kasernen. Men de formodede Tyfuskim benyttede dog 1 Deutsche milit.-ärzl. Zeitschr. 1887, citeret efter Uffelmanns Jahrsbericht 1888.