Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand

134 om, at det forøgede Antal Kim, som det filtrerede Vand indeholdt c. 4/g, 12/e og 17/ß er hidført ved, at Filtrene i de meget varme Uger, hvor Vandforbruget var usædvanlig stort, ere bievne over- anstrængte og have maattet præstere mere Vand, end de have evnet paa dette Tidspunkt; men allerede c. 25/g magte Filtrene deres Arbejde igjen saa godt, at de prøvede 2 ccm. kun indeholdt én Bakterie. Selv det bedste Filter — ikke engang de Pasteurske Porcelains- filtre undtagne, idet ogsaa de efter 8—14 Dages Forløb gjennem- voxes af Kim og give kimholdigt Vand — lader altsaa et større eller mindre Antal Kim passere igjennem; daarligst fungere Sand- filtrene i Begyndelsen — i de første 5-10 Dage; men selv i den sidste Del af Filtrets Funktionstid og ved den varsomste Drift lader det et større eller mindre Antal Kim passere. Antallet staar ifølge de anførte Undersøgelser i et ligefremt Forhold til Filtrations- hastigheden og Trykhøjden og i et omvendt Forhold til Filterlagets Tykkelse og Porefinheden. De i det filtrerede Vand indeholdte Kim gjengive — ifølge Fraenkels og Piefkes seneste Undersøgelser — baade i Antal og Art Kimene i det ufiltrerede, ganske vist i formindsket Maal. Under almindelige Forhold er det ikke nogen Kalamitet, at Vandet indeholder Kim af forskjellig Slags; tvært- imod kan der næppe ifølge de foreliggende Undersøgelser være nogen Tvivl om, at Vandkimene ere nogle af vore bedste Hjælpere i vore Bestræbelser for at skaffe tiltalende og godt Drikkevand; det er for største Delen dem, der befri Vandet for de tilblandede og opløste organiske Bestanddele, som de overføre i Salpetersyre, Salpetersyrling, Ammoniak og Kulsyre, alt efter Omstændighederne; det er Vandkimene, som affarve det af gule Humusbestanddele farvede Overfladevand; Vandkimene bidrage deres til at gjøre Vandet friskt i Smag ved at tilføre det Kulsyre, og hele Filter- driften i det store støtter sig i den Grad paa de biologiske Processer i Sanclfiltrene, at Kimene selv maa siges at være de bedste Hjælpere til at gjøre Vandet saa kimfattigt som mulig, saaledes at det for Vandteknikeren kun gjælder om at forstaa at gjøre sig deres Arbejde nyttigt ved en individualiserende Hensyntagen. Men findes der i det ufiltrerede Vand sundhedsfarlige pathogene Kim, da vil ogsaa det filtrerede være stærkt udsat for at komme til at huse saadanne i et Mængdeforhold, der er afhængigt af Antallet i det ufiltrerede Vand og at de ovennævnte almindelige Filtreringsfaktorer. Derfor maa der tages det størst mulige Hensyn til det ufiltrerede Vands Infektionsmulighed; denne er betydelig for Overfladevandet og om-