Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1890
Forlag: Wilh. Priirs Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 141
Det lægevidenskabelige Fakultet har antaget denne Afhandling
til at forsvares for Doktorgraden i Medicin.
Kjobenhavn, den 20. Juli 1890.
Stadfeldt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Ovenstaaende Undersøgelse viser tillige den før berørte Kon-
stans, der findes i det filtrerede Vands Kimmængde, uafhængigt af
Antallet i det ufiltrerede.
Den flere Steder almindelige Udregning af Filtereffekten i %
viser sig ved denne og de følgende Angivelser ikke blot unyttig,
men endog misvisende, hvis man ikke har de originale Tal til
Raadighed.
Piefke angiver at have erfaret, at selv om det fineste Sand,
som i det praktiske Liv anvendes og kan anvendes, pakkes nok
saa tæt i Filterbassinet, vil der dog være saa store intergranulære
Rum * til Stede, at det kan lade corpusculære Elementer, der ere
betydelig større end de fleste Bakterier, passere. Dertil kommer
nu, at Sandet inden Brugen vadskes og befries derved for de paa-
siddende Lerpartikler. Tidligere antoges Sandfiltrationens Effekt
at bero paa Attraktionen mellem de større Sandkorn og de smaa
Legemer, som fjærnes; og hvis dette er Tilfældet, mener Piefke,
at Effekten vilde blive des større jo mindre de Elementer ere, som
skulle fjernes. Sandsynligheden for, at de forurensende Elementer
blive hængende paa et Sandkorn er da des større, jo længere en
Strækning de passere, jo tykkere Sandlaget er, og jo mindre den
Hurtighed er, hvormed Strækningen tilbagelægges. Begge disse
sidste Faktorer angives af økonomiske og mekaniske Grunde at
have deres bestemte Grænser: Sandtykkelsen ved 60—90 cm. og
Filterhastigheden mellem 100—150 mm. i Timen. Dette er Grunden,
mener Piefke, til at Filtreringen i Naturen er mere virkningsfuld
end den kunstige, idet i Jordskorpen baade det filtrerende Lag er
tykkere, og navnlig Hastigheden meget mindre. Hoffmann fandt,
at Filtreringen i Naturen — Overfladevandets Bevægelse ned til
Grundvandet foregaar med en Hastighed af c. 2 M. om Aaret;
ved den langsomste kunstige Filtrering (100 mm. i Timen) tilbage-
lægger Vandet de 2 M. i 20 Timer.
Vand, som er blakket af Leropslemminger, har stedse været
frygtet af Vandteknikerne, fordi disse meget smaa, omkring og
under x/io Mikron store Elementer meget vanskelig fjærnes af
Vandet. Piefke bestemte ved Beregning Antallet af Legemer i en
saadan Opløsning, som ved Henstand ikke klaredes yderligere, til
c. 150 Millioner i 1 ccm.; Vægten af dem pro Liter Vand var 47
Milligram. Overfor en saadan Opslemming viste et Prøvefilter sig
* Ifølge P.s Undersøgelser udgjør de capillære Rum omtrent 1/s af det samlede
Rum og er omtrent ens for de almindeligt brugte forskjellige Finheder af Sandet.