Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1890
Forlag: Wilh. Priirs Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 141
Det lægevidenskabelige Fakultet har antaget denne Afhandling
til at forsvares for Doktorgraden i Medicin.
Kjobenhavn, den 20. Juli 1890.
Stadfeldt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
57
almindelige. Vandbakterier end paa pathogene Former eller paa
Bakterier, som have en specifik Virkning, som f. Ex. de for-
skjellige Gjæringsvækkere.
Større Indflydelse spores der af den større eller mindre Brug
af Brønden; begge Forhold synes at formindske Antallet af Kim,
men hver paa sin Maade. Utvivlsomt spiller ogsaa Vandets større
eller mindre Evne til at ernære de forskjellige Former en stor Rolle,
men angaaende dette Punkt foreligger der, saa vidt mig bekjendt,
ingen Undersøgelser.
Den største Betydning for Kimindholdet har dog Brøndens til-
fældige Forurensning fra Overfladen. Ganske vist er en Brønd
betydelig mindre udsat derfor end Overfladevandet; men ikke des-
mindre er der Muligheder nok til Stede, tildels begrundede i selve
Vandforsyningens Anlæg; de fleste Brønde bestaa jo af en mer
eller mindre vandtæt udmuret Skakt i Jorden af 3—4 Fods Dia-
meter. Udmuringen er vel næsten aldrig vandtæt; men selv om
den er det, vil Brønden dog ventelig virke som et stort lodret
staaende Drainrør, der markerer det Sted, hvor det staar, som det,
der yder den mindste Modstand mod Vandets Bevægelse i Jorden,
saa at Overfladevandet i ret betydelig Omkreds om Brønden vil
søge henimod dette «Drainrør», og, hvis Brøndens Sider ere tætte,
sive ned langs dem for at naa Grundvandet paa den letteste Maade,
og hvis Opmuringen, hvad vistnok hyppigst er Tilfældet, ikke er
vandtæt, da at sive direkte ind i Brønden. Denne Mangel klæber
ved enhver Skaktbrønd, ogsaa ved de dybe. Dertil kommer, at
de fleste Brønde ere saa slet dækkede, at det oppostede Vand løber
ned i dem igjen, medtagende hvad det skyller af Jorden deromkring.
Ogsaa den hyppige Uskik at foretage Skylning og Vaskning af
Linned, ja endog at lade det skyllede Linned «drive af» paa Brønd-
karmen, maa anføres som en ofte farlig Kilde til F'orurensning.
De Habysiniske (Rør-)Brønde derimod ere fri for disse Fejl,
efter Fraenkels Undersøgelser endog i den Grad, at han kunde
foretage sine ovenanførte Forsøg med steriliserede Ledninger ned
til Grundvandet, som var det et Laboratorieforsøg. Der foreligger,
saa vidt mig bekjendt, ikke andre Undersøgelser over Kimene i
Rørbrønde end disse Fraenkels.
I det hele foreligger der kun faa Bestemmelser af Kim-
formerne i Brøndvand, og dog er der ingen Tvivl om, at der
gjennem saaclanne kan.vindes værdifulde Holdepunkter for Bedøm-
melsen af Vandet i den givne Brønd og den givne Omegns Brønde
i det hele. Mange tilsyneladende Uoverensstemmelser vilde muligen