Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1890
Forlag: Wilh. Priirs Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 141
Det lægevidenskabelige Fakultet har antaget denne Afhandling
til at forsvares for Doktorgraden i Medicin.
Kjobenhavn, den 20. Juli 1890.
Stadfeldt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mængde virker som begunstigende eller hæmmende snart den ene,
snart den anden Form af Forraadnelsen i Jordskorpen, og det kom-
mer derved til at spille en betydelig Rolle, ikke blot for disse
Processers gjensidige Rækkefølge, men sikkerlig ogsaa i mere direkte
hygiejnisk Henseende ved at udfolde en lignende Virksomhed over-
for i Jordoverfladen tilstedeværende pathogene Kim, alt efter deres
aærobe eller anaærobe Livsbetingelser.
Allerede i 1877 viste Schloesing og Milntz\ at Ammoniakens
Omdannelse til Salpetersyre var afhængig- af levende Orga-
nismer; de hældte Kloakvand paa sterilt Sand, som fandtes 1 et
i m. langt Rør; det daglig paahældte Vand var 8 Dage om at
gjennemløbe Sandet. I de 20 første Dage var Forholdet mellem
Ammoniak og Salpetersyre i det paahældte og affiltrerede Vand
ens; derefter begyndte Salpetersyren at tiltage og Ammoniaken at
aftage i Forhold dertil. Schloesing og Müntz slutte nu, at denne
Omdannelse ikke kan skyldes Luftens Ilt, da i saa Fald Nitrifika-
tionen vilde være begyndt strax og ikke efter «en Incubationstid»
af 20 Dage. De anbragte da samtidig Chloroform paa Filtret, og
som ventet forsvandt Nitraterne, ikke strax, men først efter 10
Dages Forløb, og Ammoniak viste sig atter i samme Mængde som
før Filtreringen; efter 14 Dages Forløb ophørte de med Chloro-
formeringen; men endnu i en Maaned viste der sig ingen Nitrater.
Schloesing og Müntz mente da, at alle oxyderende Organismer
vare dræbte og nye tilfældig ikke tilførte; de opstemmede derfor
en dem bekjendt stærk nitrificerende Jordprøve i Vand og tilsatte
lidt af det til Filtret, og nu viste der sig atter Nitrater og det paa
9de Dag. De fandt, at Nitrifikationen var yderst ringe ved $° C.,
ved 37° havde den sin Optimumstemperatur, og ved 5 5° ophørte
den. De fandt, at Salpetersyredannelsen tiltog med Ilttilførselen,
men var dog ret betydelig, selv.ved ringe Iltmængde; dertil fandt
de, at en rigelig Tilførsel af Vand i høj Grad formindsker Salpeter-
syredannelsen.
Jeg har refereret disse Schloesing og Muntz’s første Forsøg
lidt udførligere, ikke blot fordi de ere de første, men ogsaa særlig
fordi Forsøgene tillige give en kontrollerende Bekræftelse af de
tidligere omtalte Hoffmannske Filtreringsforsøg. Nogle Aar senere
angiver S. og M. at have isoleret en Coccusform, som i Renkultur
fremkaldte Nitrifikations-Processer, samt at de ofte have fundet
samme i Jord og Kloakvand og af og til i Drikkevand. Disse
1 Comptes rendus de l’acad. des science. Bd. 77—84—69.