Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand

84 mulig at tilvejebringe. Der foreligger nu allerede et ikke ringe Antal Epidemier, hvor man har kunnet paavise Tyfusbacillen i den mistænkte Vandforsyning. Gaffkys Afhandling i Mittheilung aus dem kaiserlichen Ge- sundheitsamte Bd. II 1884 om den Eberth—Kochske Tyfusbacils kulturielle Ejendommeligheder vakte stor Opsigt, ikke blot fordi den i høj Grad gjorde sandsynligt, hvad mange senere Forskere have bekræftet, at denne Kortstav er den tyfoide Febers Aarsag, men ogsaa fordi dens ejendommelige Væxt paa Kartoffel gav Hy- giejnikerne Haab om gjennem dette sikre Diagnostiken paa nævnte Bacil at kunne vinde frem til at paavise den i mistænkte Vand- forsyninger. Og et overordentlig stort Antal af kontrollerende Undersøgelser have senere vist, at denne Tyfusbacillens Væxt er egen for den. Paa Grund af den store hygiejniske Betydning, dette Karaktermærke har, idet en Forvexling eller en Mistydning af det egentlig ejendommelige for Tyfuskartoffelkulturen let kan give An- ledning til, at en Vandforsyning uskyldig bliver mistænkt og dømt og derved ikke blot foraarsaget unødige Udgifter, men ogsaa Op- mærksomheden bortledt fra andre Æmner som Bærer for Smitten, skal Tyfusbacillens Kartoffelkultur omtales lidt nærmere. Den af Gaffky angivne og af alle senere Undersøgere bekræftede Ejen- dommelighed ved Kartoftelkulturen er følgende: Efter at den ste- rile kogte Kartoffel, konserveret paa vanlig Maade, er bleven podet ved en punktuel Berøring med Platinnaalen, som kun medfører en minimal Mængde af Kulturen fra Gelatine eller Agar, og hensat ved Stuetemperatur eller 370, iagttages der hverken de første Dage eller senere nogen med blotte Øjne synlig Væxt, kun et fugtigt, glinsende Udseende af hele Fladen, som ved Berøring med Pode- naalen giver Indtryk af nogen Resistance, men efter 2—3 X 24 Timers Forløb viser det sig, at denne hele Fladen indtagende fug- tighed — som dog ogsaa ubesaaede Kartofler ofte vise — bestaar af lutter Tyfusbaciller. Det er denne sig hurtig bredende usynlige Væxt, der er det karakteristiske, og det gaar derfor ikke som Fraenkel og Simonds i «Die ætiologische Bedeutung des Typhus- bacillus 1886» angiver, at tilsaa Kartoflen: «indem man kleine Mengen der Kultur mit Hülfe eines ausgeglühten Messers recht gleichmässig über die Oberfläche ausstreicht», derved berøver man sig netop det hidtil, i alt Fald, eneste ubedragelige Kjendemærke paa b. t. Ved en saadan Fremgangsmaade vil den af mig i Kjøben- havns Drikkevand og andre Steder fundne Bacil Nr. g 2 (se senere) være uadskillelig fra b. typhi. Jeg kan unægtelig ikke frigjøre mig