Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

21 Murmester W. C. Hasforth har fortalt mig, at under den gamle Del af Landmandsbanken er der meget dybt til fast Bund. Bestemte Maal kan han ikke opgive, men man kom ved Ud- gravningerne der dybt ned under daglig Vandstand i Havnen. Holmens Kanal har gaaet ind her med forholdsvis betyde- lig Dybde til det faste Land, og den har rimeligvis fortsat sit Løb over om Gammelholm, maaske ind ad hvor nu det kgl. Teater ligger og til Hovedløbet, saa man har kunnet sejle den Vej ind, naar man kom fra Sundet. Ved Udgravning af Grunden til Sømandshjemmet paa Hjørnet af Nyhavn og Holbergsgade viste det sig, at Moræneleret i hele Grunden laa omtrent i Kote -:-6,0. Der var kun lidt Sand over, næppe noget Sted 1 Fod; derover var der Fyld. Dette Havneløb har af Gammelholm, som vel egentlig bestod af flere Holme, været godt dækket mod Storm og Strøm. Skibene har vist kunnet ligge sikrere her end ved Gl. Strand; hvor der oprindelig har været ret aabent mod Vest, mod Kalvebodstrand og Køgebugt. Det er vist først efter, at Absalon har anlagt sin Borg, at Gl. Strand og Kanalen videre frem om mod Frederiksholms Kanal faar Betydning som Havn, og at Fisketorvet bliver anlagt fra hans Vej og hen mod den gamle By. Man har i Holmens Kanal kunnet sejle ind den ene Vej og ud den anden til Hovedløbet, om man fandt det nød- vendigt i den travle Sildetid. Der kan vist næppe være Tvivl om, at det er det faste Land, som her har skudt sig frem til Kanalen med den lave, flade Eng, som med svag Hævning har strakt sig op over Østergade og hen over Højbroplads. At Mo- ræneleret kun ligger i Kote 0,0 ud for »Hôtel d’Angleterres« Hovedtrappe, kunde maaske tyde paa, at en Sænkning fra Holmens Kanal har gaaet herop. Pladsen, hvor Østergaard, Kongens Gaard, har ligget, og hvorfra en Embedsmand har holdt Orden og varetaget Kongens Interesser paa Fiskehandelspladsen, maa vist søges herude bag Nikolaj Plads mellem Østergade og Laxegade, vel nærmest ved Vingaardsstræde. Ser man paa Forholdene her omkring mellem København og Amager, saaledes som de oprindelig har været, trænger sig uvilkaarlig det Spørgsmaal frem, hvorfor der her har dannet sig saa mange Holme og Kanaler, da man baade mod Sydvest fra Langebro og mod Nordøst vel omtrent Ira Nyhavn har et bredt, frit Løb. Disse Terrænforhold er sikkert i det væsent-