ForsideBøgerFra Det Underjordiske Køb…Historiske Undersøgelser

Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

Forfatter: H. N. Rosenkjær

År: 1906

Forlag: Det Schønberske Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB 93 Ros

Med Fortegnelser Over Plante- Og Dyrelevninger

Udgivet med Understøttelse Af Carlsbergfondet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
61 Nord. Selv i Tidsperioder, hvor Ladegaardsaaen førte store Vandmasser frem til Søen, behøvede det ikke at føre til Over- svømmelse af Ladegaardsvejen for Enden af Søen. Det brede regelmæssige Løb østerud var tilstrækkeligt til at tage Vandet, selv om Søen ikke var mere end ca. 3 Fod dyb. Ud over Frihavnsterrænet var Løbet endnu lien imod 400 Fod bredt. Terrænet synes at have hævet sig niere brat Syd for end Nord for Søerne. Forholdene ved Fredensgade og Dosseringen viste, at Van- det i Søen ikke har staaet højere end til ca. Kote 13, og de viste, at man paa et givet Tidspunkt, da man havde i Sinde at hæve Vandstanden betydelig, har opkastet en ca. 4 Fod høj, 25—30 Fod bred Dæmning, som man saa tillige har villet bruge som Vej. Her maa have været betydelige Arealer, man hal- villet beskytte, og Jorden maa paa den Tid have været taget godt i Brug. Det er sikkert ved samme Tid, man har regu- leret og hævet Ladegaardsaaen. Dens gamle Løb laa saa lavt, at der skulde fyldes meget op, før det kunde blive tørt Land, selv om man lagde en Dæmning langs Søen. Gamle Kort viser ogsaa, at Søen skyder en lille Trekant mod Nord her, ligesom de ogsaa viser, at den skyder en lignende mod Syd. Denne er vist det Stykke Eng, Ladegaardsvejen har skaaret fra Sct. Jør- gensengen. Vejen maa være bleven højnet for tillige at være Dæmning, men det lille trekantede Engstykke har man ladet ligge, fordi man der ned over og videre frem skulde have ledet Vand fra Søen ind til Fæstningsgraven. Da man havde anlagt Fæstningsgraven fra Vesterport ind gennem Grunden, hvor nu »Jermershus« staar, om ad Nørre- vold til Aabenraasøen, og man havde fyldt Vej ud over den fra Rødeport, har det vist sig, at Graven ikke har kunnet holde Vand. Man var paa et enkelt Sted naaet helt ned til den store Sandblok, og ellers var man kommen den saa nær, at den maatte tage det Vand bort, som selve de Graven omgivende Jordlag kunde give. Graven var ført ned til ca. Kote 8, Aaben- raasøens Bund laa ned til Kote 4. Graven har altsaa været indtil 17—18 Fod dyb, efter som Terrænet var højt til. Man maatte lede Vand til Graven fra et højere liggende Vandareal, og saa havde man kun Peblingesøen med sin Vandstand til Kote 13. Det vilde kun give ca. 5 Fod Vand i Graven, og det var for lidt, thi det kunde Angriberne af Byen vade igennem.