Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

62 Man har, efter hvad gamle Kort viser, ledet Vandet ind dels over den lille Engstrækning ved Ladegaardsvejen fra Peblinge- søen til Hjørnet ved Vester- og Nørrevold, dels fra Sortedams- søen til Aabenraasøen. Ved det sidstnævnte Sted ligger Mo- ræneleret saa højt og saa regelmæssigt, at det vilde være aldeles urimeligt at antage, at der skulde have dannet sig et naturligt Løb. Ved de mange Udgravninger, der har været foretaget i de senere Aar fra Frederiksborggade og ind paa Kommune- hospitalets Grund har der heller ikke vist sig Spor af et saadanl naturligt Løb, som ikke kan være en dyb meget smal Rende. Man har ganske vist heller ikke fundet det kunstige Løb, men da dette ikke tager saa megen Plads, kan man lettere slippe uden om det. Det er vel nok først efter, at man har ledet Vandet til Gra- ven, at man har opdaget, det stod for lavt endnu. Man har set, at der yderligere maatte træffes Foranstaltninger for at faa dybt Vand nok, og man har saa fundet, at det var lettere at lægge en Dæmning over Østenden af Sortedamssøen end at gøre Gravene dybere. Man fik saa tillige en bedre Vej over Søen, end den Træbro, bygget paa Pæle, man vist hidtil har haft. Samtidig har man højnet Ladegaardsvejen. Man maa da have hævet Søens Vandstand op til ca. Kote 16, hvorved man fik ca. 8 Fod Vand i Gravene. Da Nørreport blev anlagt, har man vel ogsaa nok lagt en Plankebro ud mellem Sorte- damssøen og Peblingesøen. Det er vist først fra den Tid, at den ene Sø blev til to. Alle disse Anlæg maa vist regnes til Københavns ældste egentlige Befæstning, hvortil vel Absalon har lagt den første Plan. Det er sikkert dette Fæstningsanlæg, som omtales 1254 i Jakob Erlandsens Stadsret Det har i hvert Fald, som jeg an- det Sted har omtalt, ikke været muligt at finde noget Spor af en ældre Fæstning længere inde. Ved Udgravningen af Grunden til den ny Bygning til Po- lyteknisk Læreanstalt stødte man henne mod den vestlige Ende paa en muret Hvælving med Ølandssten i Bunden, som midt under Bygningen laa i Kote 13,3. Hvælvingen var omtrent 5,5 Fod høj. Den maa vel være bygget af Chr. IV, da han havde anlagt Rosenborg, for at føre Vand fra Sortedamssøen til Slotsgraven. Paa følgende Punkter, ved Slottet ligger den nuværende Overflade i den vedføjede Højde: